Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmageddon[1].
17 Og den syvende Engel udøste sin Skaal i Luften; og en høi Røst udgik fra Templet i Himmelen, fra Tronen, og sagde: Det er skeet!
18 Og der skede Røster og Tordener og Lyn, og der skede et stort Jordskjælv, saadant, som ikke har været fra den Tid, Menneskene bleve til paa Jorden, et saadant Jordskjælv, saa stort.
19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkenes Stæder faldt, og det store Babylon blev ihukommet for Gud til at give hende Bægeret med hans strenge Vredes Vin.
20 Og hver Ø flyede, og Bjergene bleve ikke fundne.
21 Og en stor Hagel, ventnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene, og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage; thi dens Plage var meget stor.
En Engel viser Johannes den store Skjøge, som er Babylon, 1-6. Engelen forklarer Synet om Skjøgen og om Dyret med syv Hoveder og ti Horn, paa hvilket Skjøren sidder, 7-18.
OG en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde til mig: Kom! Jeg vil vise dig Dommen over den store Skjøge, som sidder ved de mange Vande,
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Vin.
3 Og han førte mig i Aanden hen i Ørkenen, og je saa en Kvinde, som sad paa et skarlagenfarvet Dyr, fuldt af Bespottelsens Navne, som havde syv Hoveder og ti Horn.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og bedækket med Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Horeries Urenhed.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn: Hemmelighed, Babylon, det store, Moder til Skjøgerne og Vederstyggelighederne paa Jorden.
6 Og jeg saa Kvinden drukken af de Helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg forundrede mig, da jeg saa hende, med en stor Forundring.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvi forundrede du dig? Jeg vil sige dig Kvindens Hemmelighed og Dyrets, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8 Det Dyr, som du saa, har været og er ikke og skal opstige af Afgrunden og fare bort til Fordærvelse; og de, som bo paa Jorden, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livsens Bog, fra Verdens Grundvold blev lagt, skulle forundre sig, naar de se Dyret, som var og ikke er, endog det er.
9 Her er det Sind, som har Visdom! De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
10 og de ere syv Konger; de fem ere faldne, og den ene er til, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, bør det ham at blive en liden Tid.
11 Og Dyret, som var og ikke er, er selv den ottende og er af de syv og farer bort til Fordærvelse.
12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Riget, men faa Magt som Konger een Time med Dyret.
13 Disse have een mening, og sin Magt og Myndighed skulle de overgive Dyret.
14 Disse skulle stride mod Lammet, og Lammet skal overvinde dem, thi det er Herrers Herre og Kongers Konge, og de, som ere med det, de Kaldte og Udvalgte og Trofaste.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der, hvor Skjøgen sidder, ere Folk og Skarer og Slægter og Tungemaal.
16 Og de ti Horn, som du saa paa Dyret, disse skulle hade Skjøgen og gjøre hende øde og nøgen og æde hendes Kjød og opbrænde hende med Ild.
17 Thi Gud har givet dem i Hjertet at gjøre efter hans Sing og at have eet Sing og at give Dyret sit Rige, indtil Guds Ord ere blevne fyldbyrdede.
18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
- ↑ d. e. Mediggos Bjerg.
