31 Disse vare Noahs Sønners Slægter efter deres Herkomst, i deres Folk; og fra dem udbrede Folkene sig paa Jorden efter Vandfloden.
Menneskene beslutte at bygge et Taarn, hvis Top skal naa op til Himmelen; Gud forstyrrer dette Arbeide, idet han forvirrer deres Tungemaal og adspreder dem; Stedet kaldes Babel, 1-9. Sems Afkom opregnes indtil Abram, 10-26. Denne vandrer med sin Fader Tarah, sin Hustru Saraj og sin Brodersøn Lot fra Ur til Charan, 27-32.
OG hele Jorden havde ét Tungemaal og éns Tale.
2 Og det skede, da de droge frem mod Øst, fandt de en Dal i Sinears Land og bosatte sig der.
3 Og de sagde, den Ene til den Anden: Kom, lader os gjøre Teglsten og brænde dem vel! Og Teglen tjente dem som Sten, og Jordbeget tjente dem som Kalk.
4 Og de sagde: Kom, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Top naar op til Himmelen, og lader os gjøre os et Navn, forat vi ikke skulle adspredes over hele Jordens Overflade!
5 Da steg Herren ned for at se Staden og Taarnet, som Menneskens Børn havde begyndt at bygge.
6 Og Herren sagde: Se, de ere ét Folk, og ét Tungemaal have de alle; dette er det Første, de tage sig fore og nu ville de ikke kunne hindres fra Noget, som de faa isinde at gjøre.
7 Lader os da stige ned og forvirre deres Tungemaal, saa den Ene ikke forstaar den Andens Tungemaal!
8 Og Herren adspredte dem derfra over hele Jordens Overflade, og de ophørte med at bygge Staden.
9 Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi der forvirrede Herren hele Jordens Tungemaal, og derfra adspredte Herren dem over hele Jordens Overflade.
10 Dette er Sems Slægt: Sem var hundrede Aar gammel og avlede Arpaksad to Aar efter Vandfloden.
11 Og Sem levede, efterat han havde avlet Arpaksad, fem hundrede Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
12 Og Arpaksad levede fem og treti Aar, og han avlede Salah.
13 Og Arpaksad levede, efterat han havde avlet Salah, fire hundrede og tre Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
14 Og Salah levede treti Aar, og han avlede Eber.
15 Og Salah levede, efterat han havde avlet Eber, fire hundrede og tre Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
16 Og Eber levede fire og treti Aar, og han avlede Peleg.
17 Og Eber levede, efterat han havde avlet Peleg, fire hundrede og treti Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
18 Og Peleg levede treti Aar, og han avlede Re’u.
19 Og Peleg levede, efterat han havde avlet Re’u, to hundrede og ni Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
20 Og Re’u levede to og treti Aar, og han avlede Serug.
21 Og Re’u levede, efterat han havde avlet Serud, to hundede og syv Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
22 Og Serug levede treti Aar, og han avlede Nachor.
23 Og Serug levede, efterat han havde avlet Nachor, to hundrede Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
24 Og Nachor levede no ig tyve Aar, og han avlede Tarah.
25 Og Nachor levede, efteat han havde avlet Tarah, hundrede og nitten Aar; og han avlede Sønner og Døtre.
26 Og Tarah levede sytti Aar, og han avlede Abram, Nachor og Haran.
27 Og dette er Tarahs Slægtshistorie: Tarah avlede Abram, Nachor og Haran; og Haran avlede Lot.
28 Og Haran døde for Tarahs, sin Faders, Aasyn i sit Fædreneland, Kaldæernes Ur.
29 Og Abram og Nachor toge sig Hustruer; Abrams Hustrues Navn var Sarah, og Nachors Hustrues Navn var Milka, en Datter af Haran, Milkas og Jiskas Fader.
30 Og Saraj var ufrugtbar, hun havde ikke noget Barn.
31 Og Tarah tog Abram, sin Søn, og Lot, Harans Søn, sin Sønnesøn, og Saraj, sin Sønnekone, Abrams, hans Søns, Hustru; og de droge ud med dem fra Kaldæernes Ur for at reise til Kana’ans Land, og de kom til Charan og boede der.
32 Og Tarahs Dage vare to hundrede og fem Aar; og Tarah døde i Charan.
