22 Og Børnene stødte mod hinanden i hendes Liv, og hun sagde: Er det saaledes, hvorfor er jeg da til? Og hun gik hen for at adspørge Herren.
23 Og Herren sagde til hende: To Folk ere i dit Liv, og to Folkefærd skulle skille sig ad fra dit Skjød; og det ene Folk skal være stærkere end det andet Folk, og den Ældste skal tjene den Yngste.
24 Da nu hendes Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, se, da var der Tvillinger i hendes Liv.
25 Og den første kom frem, rød og over det Hele som en laadden Kappe; og de kaldte hans Navn Esau[1].
26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand holdt i Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob[2]. Men Isak var seksti Aar gammel, da de bleve fødte.
27 Da nu Drengene voksede til, blev Esau en kyndig Jæger, en Mand, som færdedes i Marken; men Jakob var en stilfærdig Mand, som boede i Telte.
28 Og Isak havde Esau kjær, thi han fandt Smag i Vildt; men Rebekka havde Jakob kjær.
29 Og Jakob kogte en Ret Mad; og Esau kom fra Marken, og han var træt.
30 Og Esau sagde til Jakob: Lad mig dog sluge Noget af det Røde, det Røde der, thi jeg er træt! Derfor kaldte man hans Navn Edom[3].
31 Og Jakob sagde: Sælg mig nu paa Stedet din Førstefødselsret!
32 Og Esau sagde: Se, jeg gaar Døden imøde; hvad skal jeg da med Førstefødselsret?
33 Og Jakob sagde: Tilsværg mig nu paa Stedet! Og han tilsvor ham og solgte saa sin Førstefødselsret til Jakob.
34 Og Jakob gav Esau Brød og den Ret Linser, og han aad og drak og stod op og gik. Saaledes foragtede Esau Førstefødselsretten.
Isak opholder sig i Gerar; Gud gjentager til ham de Forjættelser, han har giver Abraham, 1-6. Isak udgiver Rebekka for sin Søster, hun sees dog at være hans Hustru, Abimelek forbyder Enhver at tilføie dem noget Ondt, 7-11. Han tiltager i Rigdom under Guds Velsignelse, misundes og forulempes af Filisterne, 12-22, drager til Be’erseba, hvor Gud trøster ham, 23-25, og Abimelek slutter Pakt med ham, 26-33. Esau tager sig to kananitiske Hustruer, 34. 35.
OG der var en Hunger i Landet foruden den forrige Hunger, som havde været i Abrahams Dage; og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge, til Gerar.
2 Da aabenbarede Herren sig for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten. Bo i det Land, som jeg siger dig.
3 Ophold dig som Fremmed i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Afkom vil jeg give alle disse Lande og holde den Ed, jeg har svoret Abraham, din Fader.
4 Og jeg vil gjøre din Afkom mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen, og jeg vil give din Afkom alle disse Lande, og i din Afkom skulle alle Jordens FOlk velsignes.
5 fordi Abraham hørte min Røst og tog vare paa, hvad jeg vilde have varetager, mine Bud, mine Forskrifter og mine Love.
6 Saa boede da Isak i Gerar.
7 Og Stedets Mænd spurgte om hans Hustru, o han sagde: Hun er min Søster. Thi han frygtede for at sige: Hun er min Hustru, forat ikke [tænkte han] Mændene paa dette Sted skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun er vakker at se til.
8 Og det skede, da han havde været der en Tidlang, da saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igjennem Vinduet, og han saa, og se, Iska spøgte med Rebekka, sin Hustru.
9 Da kaldte Abimelek paa Isak og sagde: Se, hun er jo din Hustru, og hvorledes har du da sagt: Hun er min Søster? Og Isak sagde til ham: Fordi jeg tænkte: Kanske jeg vil omkomme for hendes Skyld.
10 Da sagde Abimelek: Hvorfor har du gjort dette imod os? En af Folket kunde lettelig have lagt sig hos din Hustru, og du havde da ført Skyld over os.
11 Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Den, som rører ved denne Mand eller hans Hustru, skal visselig dø.
12 Og Isak saaede i dette Land og
