sagde: Jeg vil tjene dig syv Aar for Rachel, din yngste Datter.
19 Og Laban sagde: Det er bedre, at jeg giver hende til dig, end at jeg giver hende til en anden Mand; bliv hos mig!
20 Saa tjente Jakob syv Aar for Rachel; og de vare i hans Øine som nogle faa Dage, fordi han elskede hende.
21 Og Jakob sagde til Laban: Giv mig min Hustru, thi min Tid er omme, og jeg vil gaa ind til hende.
22 Saa samlede Laban alle Stedets Mænd og gjorde et Gjæstebud.
23 Og om Aftenen tog han Lea, sin Datter, og førte hende ind til ham, og han gik ind til hende.
24 Og Laban gav sin Datter Lea sin Trælkvinde Silpa til Trælkvinde.
25 Og om Morgenen, se, da var det Lea. Da sagde han til Laban: Hvad er det, du har gjort imod mig? Har jeg ikke tjent hos dig for Rachel? Hvorfor har du bedraget mig?
26 Men Laban sagde: Det sker ikke saa paa vort Sted, at man giver den Yngste bort før den Førstefødte.
27 Lad dennes Uge[1] gaa til Ende, saa ville di ogsaa give dig hin for den Tjeneste, du skal tjene hos mig endnu syv andre Aar.
28 Og Jakob gjorde saa, og han lod hendes Uge gaa til Ende. Saa gav han ham sin Datter Racehl til Hustru.
29 Og Laban gav sin Datter Rachel sin Trælkvinde Bilha til Trælkvinde.
30 Saa gik han ogsaa ind til Racehl, og han elskede Rachel mere end Lea; og han tjente hos ham endnu syv andre Aar.
31 Da Herren saa, at Lea var hadet, aabnede han hendes Modersliv; men Rachel var ufrugtbar.
32 Og Lea blev frugtsommelig og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ruben[2]; thi hun sagde: Herren har seet til min Elendighed, thi nu skal min Mand elske mig.
33 Og hun blev atter frugtsommelig og fødte en Søn og sagde: Herren har hørt, at jeg var hadet, og har derfor givet mig ogsaa denne. Saa kaldte hun hans Navn Simeon[3].
34 Og hun blev atter frugtsommelig og fødte en Søn og sagde: Nu denne Gang skal min Mand slutte sig til mig, thi jeg har født ham tre Sønner. Derfor kaldte man hans Navn Levi[4].
35 Og hun blev atter frugtsommelig og fødte en Søn og sagde: Nu vil jeg prise Herren. Derfor kaldte hun hans Navn Juda[5]. Saa holdt hun op at føde.
Jakob ægter efter sine Hustruers Ønske deres to Trælkvinder, Bilha og Silpa, der føde ham hver to Sønner, 1-13. Lea føder endnu to Sønner og en Datter; omsider føder ogsaa Rachel en Søn, 14-24. Jakob begjærer Afsked fra Laban, men lader sig overtale til fremdeles at tjene ham for en vis Løn; han bliver rig, 25-43.
DA Rachel saa, at hun ikke fødte Jakob Børn, har hun Avind mod sin Søster og sagde til Jakob: Skaf mig Børn! Hvis ikke, saa dør jeg.
2 Og Jakobs Vrede optændtes mod Rachel, og han sagde: Er jeg i Guds Sted, som har forment dig Livsfrugt?
3 Da sagde hun: Se, der er min Trælkvinde Bilha; gaa ind til hende forat hun kan føde paa mine Knæ[6], saa ogsaa jeg kan faa Afkom ved hende!
4 Saa gav hun ham sin Trælkvinde Bilha til Hustru, og Jakob gik ind til hende.
5 Og Bilha blev frugtsommelig og fødte Jakob en Søn.
6 Da sagde Rachel: Gud har dømt i min Sag og har ogsaa hørt min Røst og givet mig en Søn. Derfor kaldte hun hans Navn Dan[7].
7 Og Bilha, Rachels Trælkvinde, blev atter frugtsommelig og fødte Jakob en anden Søn.
8 Da sagde Rachel: Jeg har kjæmpet Guds Kampe med min Søster og har ogsaa faaet Overhaand. Og hun kaldte hans Navn Naftali[8].
9 Da Lea saa, at hun havde holdt op at føde, tog hun sin Trælkvinde Silpa og gav Jakob hende til Hustru.
10 Og Silpa, Leas Trælkvinde, fødte Jakob en Søn.
11 Da sagde Lea: Til Lykke! Og hun kaldte hans Navn Gad[9].
12 Og Silpa, Leas Trælkvinde, fødte Jakob en anden Søn.
13 Da sagde Lea: Lyksalig jeg, thi
