Kap. 5.
8. Naar du gjør Gud et Løfte, saa tøv ikke med at betale det, thi han har ikke Behag i Daarer! Hvad du lover, det betal 5 Mos. 23,21. 15.10.12.
. Bedre er det, at du ikke lover, end at du lover og ikke betaler.
5. Tilsted ikke din Mund at bringe dit K ød til at synde, og sig ikke for Enge ens'lI Aasyn: Det var en Over- ilelse"! Hvorfor skal Gud harmes over din Tale og fordærve dine Hæn- ders Gjerning? id. e. Prestens : Mom, 7.
”4 Mos. 15, 25 tg. 30, 7.
6. Thi hvor der er mange Drøm- me, er der ogsaa megen Forfænge- lighed; ligesaa hvor der er mange Ord. Fry t heller Gud!
7. Om u ser, at den Fattige un- dertrykkes, og at Bot og Retfærdig- hed ranes borti Landskabet, saa nn- dre dig ikke over den Tin l Thi en
Høiere er Vogter over en øl, og en Høieste over dem begge.
3, 16; 4, 1. Ps. 82, 1 fg.
Es. 5, 23.
8. Og en Fordel for Landet er med alt dette, at dyrket Land har en Kon- ge, som tjenes.
9. Den, som elsker Penge, bliver ikke mæt af Penge, og den, der el- sker meget Gods, ikke at Indtægt; ogsaa det er Forfængelighed.
4, s. 1 Tim. 6, o. 10.
10. Naar Godset bliver meget, blive de mange, som fortære det; og hvad Gavn har dets Eier uden den, at hans Øine se (iet'l'il *Godsea
11. Arbeiderens Søvn er Sød, hvad- enten han æder Lidet eller Meget: men den Riges Mættelse tillader ham ikke at sove.
12. Det er et slemt Onde, jeg har seet under Solen: Rigdom bevaret af sin Eier til hans egen Ulykke,
- Job 90, :0 ts.
13. og den samme Rigdom forgaar ved en Ul kke, 0 har han avlet en Søn, saa bl ver der nteti hans Haand.
14. Som han udgik af sin Moders Liv, skal han nøgen igjen aa bort, som han kom : og ikke skal en for in Møie høste Noget, som han kunde tage med i simHaand.
Job 1, 21. Ps. 40, 17. 18. i Tim. 0, 7,
15. Og dette er ogsaa et slemt On- de: Ganske som han kom skal han gaa bort; hvad Fordel har han da af, at han gjlør sig Møie hen i Veiret?
16. Ti med - alle sine Dage æder han sit Bring0 i Mørket, og han har
6
PBÆDIKERENS BOG.
Kap. 6.
magen Græmmelse og dertil sin Syg- dom o Vrede.
17. . dette er, hvad jeg har seet at være godt, at være skjønt: At æde 0 at drikke 0 at se Godt for al sin
øle, hvorme En møier sig under Solen alle sine Levedage, som Gud har givet ham; thi det er hans Del.
3, 12. 22; s, 15; 0,7.
18. 0 lieesaa, naar Gud har vel: noget enneske Rigdom og S atte og givet ham Ma t til at æde deraf og at tage sin De og at glæde sigi sin Møie, det er en Guds Gave;
8. 84; 34 13-
19. thi han vil ikke bomme sit Livs Dage meget i En, fordi Gud svarer ham med at skjenke ham Glæde i Hjertet.
6. KAPITEL.
Den, som har-jula! o afLivetsGoder, men hvem Gud ikke ver at nyde dem er heist ul kkeug, 1-3,- bedre erdeu dette
korte, Jyçtiçe Liv med Tllfredehed at
nyde. vad man har, end med umættelia
.Beåfærughed altid at Mye efter Mere,
I' -
DER er en Ulykke, som jeg har seet under Solen, og svar hviler den paa Mennesket:
2. Naar Gud giver en Mand Rig- dom og Skatte og Ære, sa han ikke for sin Sjæl fattes Noge-t, som han attraar, men Gud ikke giver ham Mâåt til at nyde deraf, men en frem- m Mand nyder det, - det er For- fængelighed og ond Lidelse.
Ps. 39, 7; 49, 11. Præd. 4, s; 5. 16. Est. 6, 11-13.
3. Om en Mand avler hundrede Børn' og lever i mange Aar, saa hans Aars Dages Tal bliver stort, men hans Sjæl ikke mættes af det Gode, og han heller ingen Begravelse faar, - jeg siger: Et utidigt Fester er bedre fa- ren end han. Job 3, 16. Ps. 58, 9.
4.1 'ifm l: Forfænåeltighed kom dgâ, o ør e gaar e og m hførke bliver dets Navålâglrket;
5. heller ikke saa og k endte det Solen, det har mere Ro en han.
6. Og om han saa havde levet tu- sinde Aar to Gange, -men ikke seet Godt, - gaar dog ikke Alt"I til eet Sted? *Job ao, 23. Præd. a, ao.
7. Al Menneskets Møie er for dets Mund og do bliver dets Attraa al- drig tilfredssti let; \
. thi hvad har den Vise fremfor