mere Styrke, end ti Vældige, som ere i en Stad;
20 thi der gives ikke et retfærdigt Menneske paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
21 Læg heller ikke alle de Ord, man taler, paa Hjerte, forat du ikke skal høre din Tjener bande dig!
22 Thi dit Hjerte ved ogsaa om mange Gange, da ogsaa du har bandet Andre.
23 Alt dette har jeg forsøgt med Visdom; jeg sagde: Jeg vil opnaa Visdom, men den er langt borte fra mig.
24 Hvad der er langt borte og dybt, dybt, — hvo kan finde det?
25 Jeg vendte mig med met Hjerte til at erkjende og til at granske og søge Visdom og Klogskab og til at erkjende Ugudelighed som Daarskab og Daarskaben som idel Galskab.
26 Og jeg fandt Noget, som er bitrere end Døden, den Kvinde, hvis Hjerte er Garn og Snarer, hvis Hænder ere Lænker; den, som tækkes Gud, undkommer fra hende, men Synderem bliver fanget af hende.
27 Se, dette fandt jeg, siger Prædikeren, idet jeg lagde det Ene til det Andet for at finde Klogskab.
28 Hvad min Sjæl ydermere har søgt, og hvad jeg ikke har fundet, det er: Een Mand iblandt Tusinde fandt jeg, men en Kvinde har jeg blandt alle disse ikke fundet.
29 Se, alene dette har jeg fundet, at Gud har gjort Mennesket ret[1], men de søge mange Kunster.
Vil man ligne den Vise, maa man aflægge Trods, adlyde Kongen og holde Budet, 1-5, ikke ved Betragtning af Herskeres Uretfærdighed lade sig bringe bort fra den Overbevisning, at det skal gaa de Gudfrygtige, men ikke de Ugudelige vel, og være rolig og glad, om end Guds Gjerning ikke ret kan forstaaes, 6-17.
HVO er som den Vise, og hvor forstaar en Tings Udtydning? Menneskets Visdom opklarer hans Ansigt, og hans Ansigts Trodsighed forandres.
2 Jeg siger: Tag Vare paa Kongens Bud, og det for den Eds Skyld, du har svoret ved Gud!
3 Hast ikke med at gaa bort fra hans Aasyn, indlad dig ikke i nogen ond Sag! Thi, Alt hvad han har Lyst til, gjør har,
4 efterdi Kongens Ord er mægtigt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
5 Den, som holder Budet, ved ikke af nogen ond Sag at sige, og den Vises Hjerte kjender Tid og Ret.
6 Thi for enhver Idræt er der Tid og Ret; thi Menneskets Ondskab hviler svar paa ham;
7 thi han ved ingenlunde, hvad der vil ske; thi hvo kundgjør ham, hvorledes det vil blive?
8 Intet Menneske har Magt over Aanden til at holde Aanden tilbage, og der gives ingen Magt over Dødsdagen og ingen Frigivelse i Krigen; ei heller redder Ugudelighed sin Eiermand.
9 Alt dette har jeg seet, og jeg har vendt mit Hjerte til enhver Gjerning, som gjøres under Solen, den Tid, da Menneske hersker over Menneske til Ulykke for det;
10 og da saa jeg Ugudelige blive jordfæstede og komme i Grav, men dem, som havde gjort Ret, at drage bort fra den Helliges Sted og vorde glemte i Staden; ogsaa dette er Forfængelighed.
11 Fordi Dom over Ondskabs Gjerning ikke fuldbyrdes straks, derfor bliver Menneskenes Børns Hjerte fuldt inden i dem til at gjøre Ondt,
12 fordi Synderen gjør Ondt hundrede Gange og lever længe; dog, jeg ved ogsaa, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, som frygte for hans Aasyn,
13 men det skal ikke gaa den Ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, lig Skyggen, fordi han ikke frygter for Guds Aasyn.
14 Der er en Forfængelighed, som sker paa Jorden, at der er Retfærdige, hvem det gaar efter de Ugudeliges Gjerning, og at der er Ugudelige, hvem det gaar efter de Retfærdiges Gjerning; jeg siger, at ogsaa dette er Forfængelighed.
15 Saa priste jeg sa Glæden,
- ↑ rent og godt.
