Visdom er foragtet, og hans Ord høres ikke.
17 Vises Ord, hørte i Ro, ere bedre end en Herskers Skrig blandt Daarer.
18 Bedre er Visdom end Krigsredskaber, og een Synder fordærver meget Godt.
Prædikeren priser fremdeles Visdommen, viser udførlig Daarskabs Fordærvelighed saavel i Almindelighed som med særligt Hensyn til Regenter og Øvrighed og lærer, hvorledes man skal te sig overfor Herskeren, 1-20.
DØDE Fluer bringe Salvelaveres Salve til at stinke og gjære; lidt Daarskab fordærver en Mand, som rager frem ved Visdom, ved Ære.
2 Den Vises Hjerte[1] er rettet mod hans Høire, men Daarens Hjerte mod hans Venstre.
3 Ogsaa paa Veien, naar Daaren vandrer, fattes ham hans Hjerte, og han fortæller Enhver, at han er en Daare.
4 Reiser Herskerens Vrede sig imod dig, saa forlad ikke din Plads! Thi Rolighed holder store Synder nede.
5 Der er et Onde, jeg har seet under Solen som et Misgreb, der udgaar fra Magthaverens Aasyn:
6 Daarskaben er sat paa de store Høider, medens Rige sidde i det Lave.
7 Jeg har seet Tjenere paa Heste og Fyrster ligesom Tjenere gaa tilfods.
8 Den, som graver en Grav, kan falde i den, og den, som river et Gjærde ned, ham kan en Slange bide.
9 Den, som opbryder Stene, kan volde sig Smerte ved dem; den som kløver Træstykker, kan komme i Fare ved dem.
10 Naar Jernet er blevet sløvt, og han ikke har hvæsset Eggen, saa maa han bruge des større Kraft; men Visdom har den Fordel, at den gjør en Ting rettelig.
11 Naar Slangen bider uden Besværgelse[2], saa har Tungens Eier[3] ingen Nytte af den.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men Daarens Læber opsluge ham selv.
13 Begyndelsen af hans Munds Ord er Daarskab, og Enden paa hans Munds Tale er slem Galskab.
14 Og Daaren taler mange Ord; og Mennesket ved dog ikke, hvad der skal ske, og hvo kundgjør ham, hvad der skal ske efter ham?
15 Daarens Møie trætter ham, fordi han ikke ved Vei til Byen.
16 Ve dig, Land, hvis Konge er en Dreng, og hvis Fyrster æde tidlig om Morgenen!
17 Held dig, Land, hvis Konge er en Ædelbaaren, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Fylderi!
18 Ved Ladhed synke Bjælkerne sammen, og hænger man med Hænderne, saa drypper det ned i Huset.
19 Til Forlystelse holde de[4] Maaltid, og Vin fryder Livet, og Pengene skaffe det altsammen.
20 End ikke i din Tanke maa du bande Kongen, og end ikke i dit Sengkammer maa du bande den Rige; thi Himmelens Fugl fører Røsten afsted, og den Bevingede kundgjør Ordet.
Prædikeren formaner til redebon Godgjørenhed, 1-3, og til med Iver og Flid at gjøre sin Gjerning samt til at glæde sig i Livet, tænkende paa de kommende mørke Dage; navnlig glæde den Unge sig i sin Ungdoms Dage, dog saa, at han ihukommer den Dom, for hvilken Gud vil føre ham frem, 4-10.
LAD dit Brød fare hen over Vandet; thi i Tidens Løb skal du finde det igjen.
2 Del ud til Syv, ja og til Otte; thi du ved ikke, hvad for Ulykke der skal ske paa Jorden.
3 Naar Skyerne blive fulde af Regn, udtømme de det over Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller mod Norden, — hvor Træet falder hen, der bliver det liggende.
4 Den, som agter paa Vind, saar ikke, og den, som ser paa Skyerne, høster ikke.
5 Ligesom du ikke ved, hvad Vindens Vei er, eller hvorledes Benene dannes i den Frugtsommeliges Liv, ligesaalidt kan du kjende Guds Gjerning, som gjør det altsammen.
