22 Og Gud Herren byggede af det Ribben han havde taget af Mennesket, en Kvinde og ledede hende til Mennesket.
23 Da sagde Mennesket: Denne er endelig Ben af mine Ben og Kjød af mit Kjød; denne skal kaldes Mandinde, thi af manden er denne tagen.
24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være ét Kjød.
25 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.
Slangen (Djævelen) forfører Kvinden til at æde af det forbudne Træes Frugt; hun giver sin Mand deraf, og han æder; de se sin Nøgenhed og skjule sig, 1-8. Gud forkynder Slangen, Kvinden og Manden hver sin Straf, men giver derhos den Forjættelse, at Kvindens Sæd skal knuse Slangens Hoved, 9-19. Adam kalder sin Hustru Eva; Gud gjør dem Kjortler og driver dem ud af Paradiset, 20-24.
OG Slangen var træskere end alle Markens Dyr, som Gud Herren havde gjort, og den sagde til Kvinden: Har Gud virkelg sagt: I skulle ikke æde af noget Træ i Haven?
2 Da sagde Kvinden til Slangen: Vi maa æde af Frugten paa Træerne i Haven;
3 men om det Træes Frugt som er midt i Haven, har Gud sagt: I skulle ikke æde deraf og ikke røre derved, for at I ikke skulle dø.
4 Da sagde Slangen til Kvinden: I skulle visselig ikke dø;
5 thi Gud ved, at paa den Dag, I æde deraf, skulle Eders Øine oplades, og I skulle blive ligesom Gud i at kjende Godt og Ondt.
6 Og Kvinden saa, at Træet var godt at æde af, og at det var en Lyst for Øinene, og at Træet var ønskeligt til at faa Forstand af, og hun tog af dets Frugt og aad: og hun gav ogsaa sin Mand med sig, og han aad.
7 Da oplodes Begges Øine, og de skjønte, at de var nøgne, og dde heftede Figenblade sammen og gjorde sig Skjørter.
8 Og de hørte Lyden af Gud Herren, som vandrede i Haven, da Dagen var bleven kjølig; og Adam og hans Hustru skjulte sig for Gud Herrens Aasyn mellem Havens Træer.
9 Og Gud Herren kaldte paa Adam og sagde til ham: Hvor er du?
10 Og han sagde: Jeg hørte Lyden af dig i Haven; da frygtede jeg, fordi jeg nøgen, og jeg skjulte mig.
11 Og han sagde: Hvo har givet dig tilkjende, at du var nøgen? Har du ædt af det Træ, om hvilket jeg bød dig, at du ikke skulle æde deraf?
12 Og Adam sagde: Kvinden, som du gav mig til at være hos mig, hun gav mig af Træet, og jeg aad.
13 Da sagde Gud Herren til Kvinden: Hvad er det, du har gjort! Og Kvinden sagde: Slangen forførte mig, og jeg aad.
14 Da sagde Gud Herren til Slangen: Efterdi du gjorde dette, da være du forbandet blandt alt Kvæget og blandt alle Markens Dyr! Paa din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage.
15 Og jeg vil sætte Fiendskab mellem dig og Kvinden og mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, men du skal knuse dens Hæl.
16 Til Kvinden sagde han: Jeg vil mangfoldiggjøre din Møie og dit Svangerskanb; med Smerte skal du føde Børn, og til din Mand skal din Attraa være, og han skal herske over dig.
17 Og til Adam sagde han: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, saa være Jorden forbandet for din Skyld! Med Møde skal du æde af den alle dit Livs Dage.
18 Torne og Tidsler skal den bære dig, og du skal æde Markens Urter.
19 I dit Ansigts Sved skal du æde dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden, thi af den er du tagen; thi Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage.
20 Og Adam kaldte sin Hustrues Navn Eva, fordi hun er alle Levendes Moder.
21 Og Gud Herren gjorde Adam og hans Hustru Kjortler af Skind og iførte dem.
22 Og Gud Herren sagde: Se, Mennesket er blevet som En af os til at kjende Godt og Ondt; bare han nu ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ og æde og leve evindelig!
