12 Se, jeg kalder dem fra det Sted, hvorhen I have solgt dem, og lader eders Gjerning falde tilbage paa eders Hoved.
13 Og jeg vil sælge eders Sønner og eders Døtre i Judas Børns Haand, og de skulle sælge dem til Sabæerne, til et Folk langt borte; thi Herren har talt.
14 Udraaber dette blandt Hedningefolkene, helliger en Krig, opvækker de Vældige, lader alle Krigsmænd træde frem, drage op!
15 Smeder eders Hakker om til Sverd og eders Vingaardsknive til Spyd! Skrælingen sige: Jeg er en vældig Krigsmand!
16 Skynder eder og kommer, alle I Hedningefolk trindtomfra, og samler eder! Didhen lade du, Herre, dine Vældige[1] stige ned!
17 Hedningefolkene skulle opvækkes og drage op til Josafats Dal; thi der vil jeg sidde for at dømme alle Hedningefolk trindtomfra.
18 Strækker Sigden ud, thi Høsten er moden! Kommer, træder, thi Vinpersen er fuld, Persekarrene løbe over, deres Ondskab er stor!
19 Skarer paa Skarer i Afgjørelsens Dal! Thi nær er Herrens Dag i Afgjørelsens Dal.
20 Sol og Maane sortne, og Stjernerne drage sin Glans ind.
21 Og Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst høre fra Jerusalem, og Himmel og Jord skulle bæve; men Herren er en Tilflugt for sit Folk og et Værn for Israels Børn.
22 Og I skulle kjende, at jeg er Herren, eders Gud, som bor paa Zion, mit hellige Bjerg; og Jerusalem skal være helligt, og Fremmede skulle ikke mere trænge ind i det.
23 Og det skal ske paa den Dag, at Bjergene skulle dryppe af Most, og Høiee strømme af Vand; og der skal udgaa en Kilde fra Herrens Hus og vande Sittims Dal.
24 Ægypten skal blive til et Øde, og Edom til en øde Ørken for deres Vold mod Judas Børn, fordi de have udøst uskyldig Blod i sit Land.
25 Men Juda skal blive evindelig, og Jerusalem fra Slægt til Slægt.
26 Og jeg vil erklære deres Blod for uskyldigt[2], hvilket jeg ikke har erklæret for uskyldigt; og Herren bor paa Zion.
Amos, en Hyrde fra Tekoa, som profeterede i Ussias’s og Jeroboam den Andens Tid, 1, forkynder en svær og almindelig Herrens Vredesom, 2. Denne Dom skal komme over Damaskus og Syrien, 3-5, over Filisterne, 6-8, over Tyrus, 9. 10, over Edom, 11. 12, og over Ammons Børn, 13-15. Alle disse Israels Nabofolk skulle straffes for de Misgjerninger, de have svet mod Israel af Had til det som Guds Folk.
DE Ord, som Amos, der var iblandt Hyrderne fra Tekoa, skuede over Israel i de Dage, da Ussias var Konge i Juda og Jeoboam, Joas’s Søn, Konge i Israel, to Aar før Jordskjælvet.
2 Han sagde: Herren skal brøle fra Zion og lade sin Røst høre fra Jerusalem, og Hyrdernes Græsgange skulle sørge, og Karmels Top blive tør.
3 Saa siger Herren: For tre Misgjerninger af Damaskus og for fire vil jeg ikke tage det[3] tilbage, forde de tærskede Gilead med Tærskeslæder af Jern[4];
4 men jeg vil sende Ild i Hasaels Hus, og den skal fortære Benhadads Paladser,
