drikke Vin, og Profeterne bøde I og sagde: I skulle ikke profetere.
13 Se, jeg vil knuge eder ned, ligesom en Vogn, fuld af Kornbaand, knuger ned,
14 og Tilflugt skal forsvinde for den Lette, og den Stærke skal ikke lægge Kraft i sin Styrke, og den Vældige skal ikke redde sit Liv,
15 og den, som fører Buen, skal ikke holde Stand, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sit Liv, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv,
16 og den, som er modigst iblandt de Vældige, skal fly nøgen paa den Dag, siger Herren.
Herren har udvalgt Israel fremfor alle Folk; derfor vil han ogsaa straffe det for alle dets Synder, 1 .2. Profeten er berettiget til at forkynde det Straffen, og han og han kan ikke undlade at gjøre det, da Herrens Kald er uimodstaaeligt, 3-8. Han opfordrer Hedningerne til at forsamle sig som Vidner til Samarias Misgjerninger, 9. 10: For disse Misgjerningers Skyld skulle Fiender fra alle Kanter komme over Israel, saa kun nogle Faa af det skulle frelses, og dets Afgudsaltere og herlige Paladser skulle ødelægges, 11-15.
HØRER dette Ord, som Herren har talt over eder, Israels Børn, over hele den Slægt, jeg har ført op fra Ægyptens Land:
2 Kun eder har jeg kjendt[1] af alle Jordens Slægter; derfor vil jeg hjemsøge eder for alle eders Misgjerninger.
3 Gaa vel To sammen, udenat de have aftalt det med hinanden?
4 Brøler vel en Løve i Skoven, udenat den har noget Rov? Lader vel en ung Løve sin Røst høre fra sin Hule, udenat den har fanget Noget?
5 Falder vel en Fugl i en Snare, paa Jorden, udenat nogen Snare er sat for den? Farer vel en Snare op fra Jorden, udenat den fanger Noget?
6 Eller stødes der vel i Basun i en Stad, udenat Folket forærdes? Eller sker der vel en Ulykke i en Stad, udenat Herren har gjort den?
7 Thi den Herre Herre gjør ikke Noget, udenat han har aabenbaret sit hemmelige Raad for sine Tjenere, Profeterne
8 En Løve brøler, hvo skulde ikke frygte? Den Herre Herre taler, hvo skulde ikke profetere?
9 Udraaber i Paladserne i Asdod og i Paladserne i Ægyptens Land og siger: Samler eder paa Samarias Bjerge og ser den megen Tummel i dets Midte og Undertrykkelserne i dets Indre!
10 Og de vide ikke at gjøre, hvad ret er, siger Herren, de, som opdynge Skatte af Vold og Ødelæggelse i sine Paladser.
11 Derfor, saa siger den Herre Herre: Fiende[2], — og det trindt omkring Landet! Og han skal styrte din Magt ned fra dig, og dine Paladser skulle udplyndres.
12 Saa siger Herren: Ligesom en Hyrde redder to Læggeben eller en Ørelap af Løvens Gab, saaledes skulle Israels Børn reddes, de, som sidde i Samaria i Hjørnet af Løibænken og paa Damaskes Bolstere.
13 Hører og vidner mod Jakobs Hus, siger den Herrre Herre, Hærskarernes Gud:
14 Paa den Dag, jeg hjemsøger Israel for dets Misgjerninger, da vil jeg hjemsøge Betels Altere, og Alterets Horn skulle afhugges og falde til Jorden,
15 og jeg vil sønderslaa Vinterhuset tilligemed Sommerhuset, og Elfenbenshusene skulle gaa tilgrunde, og mange HUse forsvinde, siger Herren.
Samarias overdaadige Kvinder, for hvis Skyld de Fattige undertrykkes, skulle paa en formædelig Maade føres bort som Fanger, 1-3. Lad Israel kun vedblive at drive sin Afgudsdyrkelse, for hvilken Herren allerede Gang paa Gang og altid haardere har straffet det, udenat det derved er blevet bragt til Omvendelse, 4-11. Det maa nu være beredt paa at møde den almægtige og alvidende Herre, der vil komme for at holde Dom over det, 12. 13.
HØRER dette Ord, I Basans Kjør, som ere paa Samarias Bjerg, I, som trykke de Ringe, som knuse de Fattige, som sige til eders Herrer: Skaf dog hid, forat vi kunne drikke!
2 Den Herre Herre har svoret ved sin Hellighed: Se, Dage komme over eder, da man skal slæbe eder bort med Hager og den sidste Levning af eder med Fiskekroge,
3 og gjennem Murbruddene skulle
