Ulykke er faren ned fra Herren til Jerusalems Port.
13 SPænder rapfodet Hest for Vognen, Indbyggere af Lakis! Syndens Begyndelse var du[1] for Zions Datter, thi i dig bleve Israels Overtrædelse fundne.
14 Derfor skal du give Afkald paa Moreset-Gat; Aksibs Huse vorde en svigtende Bøk for Israels Konger.
15 End en Gang skal jeg bringe eder en Eiermand, I Maresas Indbyggere! Indtil Adullam skal Israels Herlighed[2] komme.
16 Gjør dig skaldet, klip Haaret væk for dine dyrebare Børns Skyld! Gjør din Skladethed bred som Ørnens, thi de ere førte bort fra dig.
En Hovedaarsag til denne Dom over Juda er de havesyge Stormænds Undertrykkelse af de Svage. For dens Skyld udraabet Mika et Ve over dem og truer dem og hele Folket med Tabet af det forjættede Land, 1-5. En saadan Tale behager vistnok ikke Stormændene, der synes bedre om de falske Profeters Løfter om jordiske Goder, mens den har sin Grund i deres egen grusomme Færd mod de Elendige og Hjælpeløse; en saadan Færd gjør dem uværdige til at beholde Landet, 6-11. Herren skal dog engang atter samle ISraels adspredte Levning, udfri den af Fangenskabet og gjøre den til et talrigt Folk, 12. 13.
VE dem, som optænke Uret og berede Ondt paa sine Leier! Naar Morgenen lyser frem, sætte de det i Verk, fordi det staar i deres Magt.
2 Og de begjære Marker og røve dem, Huse og tage dem, og de øve Vold imod Manden og hans Hus og imod Mennesket og hans Arvelod.
3 Derfor, saa siger Herren: Se, jeg optænker Ondt over denne Slægt, fra hvilket I ikke skulle unddrage eders Halse, og I skulle ikke gaa stoltelig; thi det bliver en ond Tid.
4 Paa den Dag skal man istemme en Spottesang over eder og klage en Klage. Det er forbi, siger man; vi ere rent ødelagte; mit Folks Lod bortskifter han, hvorledes unddrager han mig den ikke! Til Frafaldne[3] uddeler han vore Marker.
5 Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Maalesnor over Jordlod[4] i Herrens Menighed.
6 Prædiker ikke! — prædike de; de skulle ikke prædike om Sligt, der bliver ingen Ende paa Smædelserne[5].
7 Hvilket Ord, o Jakobs Hus! Mon Herren er snar til Vrede? Eller er det Sligt, han gjør? Ere ikke mine Ord gode imod den, som vandrer oprigtig?
8 Men forlængesiden reiser mit Folk sig som min Fiende; fra Kjortelen drage I Kappen af dem, som trygge gaa forbi, hvis Hu er vendt bort fra Krig.
9 Mit Folks Kvinder drive I ud af deres Huse, som vare deres Lyst; fra deres smaa Børn tage I min Prydelse bort for evigt.
10 Staar op og drager bort! Thi dette er ikk hvilestedet, for den Besmittelses Skyld, der volder Fordærvelse, ja, svar Fordærvelse.
11 Hvis en Mand kom og med Vind og bedrag løi og sagde: Jeg vil prædike for dig om Vin og om stærk Drik, — han skulde være en Prædikant for dette Folk.
12 Samle, ja, samle vil jeg dig, Jakob, saa mange du er; sanke sammen vil jeg, hvad der er tilovers af Israel, bringe det tilhobe som Faar i et Hegn; som en Hjord paa sin Græsgang skal det buldre af Mennesker.
13 Gjennembryderen drager op foran dem, de bryde igjennem og drage frem gjennem Porten og gaa ud af den; og deres Konge drager frem foran dem, og Herren i Spidsen for dem.
Israels Høvedsmænd, som forvende Retten og behandle Folket som Slagtekvæg, skulle i den forestaaende Straffetid forgjæves anraabe Herren om Frelse, 1-4; de falske Profeter, som spaa for Brødets Skyld, medens han selv, fuld af Herrens Kraft, frimodig vidner mod Folkets Synder, skulle da blive dybt beskjæmmed,e 5-6; for FOlkets fordærvede og dertil trygge Lederes Skyld skulle Jerusalem og Templet blive ødelagte, 9-12.
