OG jeg sagde: Hører dog, I Jakobs Høvedsmænd og I Israels Huses Fyrster! Tilkommer det ikke eder at vide, hvad Ret er?
2 I, som hade det Gode og elske det Onde, som flaa deres Hud af dem og deres Kjød af deres Ben,
3 og som æde mit Folks Kjød og drage deres Hud af dem og sønderbryde deres Ben og brede dem ud ligesom i en Gryde og som Kjød midt i en Pande.
4 Da[1] skulle de raabe til Herren, men han skal ikke svare dem; han skjule sit Aasyn for dem paa dne Tid, fordi de have handlet ilde i sine Ildrætter!
5 Saa siger Herren om de Profeter, som føre mit Folk vild, som bide med sine Trænder og raabe: Fred! Men den, som Intet giver dem i deres Mund, mod ham hellige de Krig.
6 Derfor skal der vorde Nat for eder uden Syn, og Mørke for eder uden Spaadom; og Solen skal gaa ned over Profeterne, og Dagen blive sort over dem.
7 Og Seerne skulle skamme sig, og Spaamændene blues, og de skulle tilhylle Skjægget[2] allesammen; thi der er intet Svar fra Gud.
8 Men jeg derimod, jeg er fuld af Kraft ved Herrens Aand og af Ret og Styrke, for at kundgjøre Jakob hans Overtrædelse og Israel hans Synd.
9 Hører dog dette, I Jakobs Huses Høvedsmænd og I Israels Huses Fyrster, I, som afsky Ret og gjøre alt det Lige kroget!
10 Man bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
11 Dets Høvedsmænd dømme for Skjenk, og dets Prester lære for Betaling, og dets Profeter spaa for Penge, og paa Herren stole de og sige: Er ikke Herren i vor Midte? Der kommer ingen Ulykke over os.
12 Derfor skal for eders Skyld Zion pløies som en Ager, og Jerusalem vorde Grusdynger, og Husets Bjerg til Skovbakker.
Profeten forjætter, at Zionsbjerget engang skal blive saare forherliget, idet Guds Ord og Lov derfra skal vlive udbredt iblandt alle Folkeslag, og at disse ifølge heraf skulle leve i Fred med hverandre og nyde Fredens Velsignelser. Dette skal ske, fordi Israel alene eier den sande Gud, 1-5. I samme Tid skal det adspredte Israels Levning atter blive samlet og gjort til et talrigt Folk, over hvilket Herren skal regjere, og Davids Kongedømme blive gjenoprettet, 6-8. Forinden dette sker, skal dog Folket miste sin Konge og bortføres til Babel. Senere derimod skal det, paany angrebet af talrige Folk, som hade det for dets Helligheds Skyld, overvinde og tilintetgjøre disse, 9-14.
MEN det skal ske i de sidste Dage, da skal Herrens Huses Bjerg være grundfæstet paa Bjergenes Top, og ophøiet skal det være over Høiene; og Folkeslag skulle strømme op paa det.
2 Og mange Hedningefolk skulle gaa og sige: Kommer og lader os gaa op til Herrens Bjerg og til Jakobs Guds Hus, forat han maa lære os sine Veie, og vi vandre paa hans Stier! Thi fra Zion skal udgaa Lov, og Herrens Ord fra Jerusalem.
3 Og han skal dømme mellem mange FOlkeslag og skifte Ret for vældige Hedningefolk hen i det Fjerne, og de skulle smede sine Sverd om til Hakker og sine SPyd til Vingaardsknive; og de skulle ikke løfte Sverd, Folk imod Folk, og ikke mere lære Krig,
4 men de skulle sidde, hver under sin Vinstok og under sit Figentræ, og Ingen skal forfærde dem; thi Herrens, Hærskarernes Guds, Mund har talt.
5 Thi alle Folkene vandre, hvert i sin Guds Navn; men vi vandre i Herrens, vor Guds, Navn evindelig og altid.
6 Paa den Dag, siger Herren, vil jeg samle det Haltende og sanke det Fordrevne og det, jeg har handlet ilde med,
7 og jeg vil gjøre det Haltende til en Levning og det langt bort Fordrevne til et talrigt Folk. Og Herren skal regjere over dem paa Zions Bjerg fra nu af og til evig Tid.
8 Og du Hjordens Taarn[3], du Zi-