Side:Bibelen (1891).djvu/933

Denne siden er ikke korrekturlest

Engelen, som talte med mig: Hvad er dette, min Herre?
5 Og Engelen svarede og sagde til mig: Dette er Himmelens fire Vinde, som gaa ud efter at have fremstillet sig for al Jordens Herre.
6 Vognen med de sorte Heste for gik ud mod Nordens Land, og de hvide gik ud efter dem, og de spættede gik ud mod Søndens Land.
7 Og de stærkeste[1] gik ud, og de begjærede at gaa for at drage omkring paa Jorden[2], og han sagde: Gaar, drager omrking paa Jorden! Og de droge omkring paa Jorden.
8 Og han raabte høit paa mig og talte med mig saaledes: Se, de, som gaa ud mod Nordens Land, de stille min Vrede paa Nordens Land.
9 Og Herrens Ord kom til mig, saalydende:
10 Modtag af de Bortførte, af Heldaj, Af Tobia og af Jedaja, — gaa du selv paa den samme Dag, gaa ind i Josias’s, Zefanias’s Søns, Hus, hvorhen de ere komne fra Babel,
11 og modtag af dem Sølv og Guld og gjør Kroner og sæt dem paa Josvas, Jehozadaks Søns, Yppersteprestens, Hoved!
12 Og sig til ham: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Se en Mand, Spire[3] er hans Navn, og fra sit Sted skal han spire frem, og han skal bygge Herrens Tempel.
13 Ja, han skal bygge Herrens Tempel, og han skal bære Herlighed[4]og sidde og herske paa sin Kongetrone, og hans kal være PRest paa sin Trone, og Freds Raad skal der være mellem dem begge.
14 Og Kronerne skulle være for Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Zefanias’s Søn, til en Ihukommelse i Herrens Tempel.
15 Og fjernt Boende skulle komme og bygge paa Herrens Tempel, og I skulle kjende, at Herren, Hærskarernes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal ske, naar I høre paa Herrens, eders Guds, Røst.

7. KAPITEL.

Betels Indvaanere forespørge hos Presterne og Profeterne, om man fremdeles skal holde den Fastedag, Fædrene have vedtaget at holde i Anledning af Jerusalems Ødelæggelse, 1-3. Herren svarer ved Sakarias, at det er ham ligegyldigt, enten de faste eller æde og drikke, og minder dem om, hvorledes han har formanet deres Fædre til at øve Retfærdighed og Barmhjertighed, og hvorledes de ved at forhærde sig mod hans Ord have ført hans svare Straffedomme over sig og over Landet, 4-14.

 

O
G det var i Kang Darius’s fjerde aar, da kom Herrens Ord til Sakarias paa den fjerde Dag i den niende Maaned, i Maanedens Kislev.
2 Betel sendte nemlig Arezer og Regem-Melek og hans Mædn for at bønfalde Herren,
3 for at sige til Presterne, som hørte til Herrens, Hærskarernes Guds, Hus, og til Profeterne: Skal jeg græde i den femte maaned og være afholden, ligesom jeg har gjort allerede i saa mange Aar?
4 Da kom Herrens, Hærskarernes Guds, Ord til mig, saalydende:
5 Sig til alt Landets Folk og til Presterne: Naar I have holdt Faste og Klagermaal i den femte[5] og i den syvende[6] Maaned, og det nu i sytti Aar[7], er det da for mig, I have holdt Faste?
6 Og naar I æde, og naar I drikke, er det da ikke eder, som æde, og eder, som drikke?
7 Mides I ikke de Ord, Herren lod udraabe ved de forrige Profeter, da Jerusalem laa der i Ro og Fred, og dets Stæder trindt omkring det, og Sydlandet og Lavlandet laa der i Ro?
8 Og Herrens Ord kom til Sakarias, saalydende:
9 Saa sagde Herren, Hærskarernes Gud: Dømmer ret Dom og øver Miskundhed og Bermhjertighed, hver mod sin Broder,
10 og undertrykker ikke Enke eller Faderløs, Fremmed eller Elendig, og optænker ikke Ondt, en Broder mod den anden, i eders Hjerte!
11 Men de vægrede sig for at give Agt og satte en gjenstridig Skulder imod, og sine øren gjorde de døve, saa de ikke hørte,
12 og sit Hjerte gjorde de til en

  1. de røde; V. 2.
  2. 1, 10.
  3. 3, 8. Jer. 23, 5.
  4. Ed. 9, 5.
  5. da blev Templet ødelagt; 2 Kong. 25, 8 fg.
  6. da blev Gedalja myrdet; 2 Kong. 25, 25. Jer 41, 2.
  7. 1, 12. Jer. 25, 11.