Side:Bibelen (1891).djvu/935

¹⁸ Og Herrens, Hærskarernes Guds, Ord kom til mig, saalydende:
¹⁹ Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Fasten i den gjerde Maaned^[1] og Fasten i den femte^[2] og Fasten i den Syvende^[3] og Fasten i den tiende Maaned^[4] skal vorde Judas Hus til Fryd og Glæde og til glade Høitider. Men elsker Sanheden og Freden!
²⁰ Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere.
²¹ Og Indbyggerne af den ene Stad skulle gaa hen til den anden og sige: Lader os gaa hen for at bønfalde Herren og for at søge Herren, Hærskarernes Gud! Jeg vil gaa, ogsaa jeg.
²² Og mange Folkeslag og talrige Hedningefolk skulle komme for at søge Herren, Hærskarernes Gud, i Jerusalem og for at bønfalde Herren.
²³ Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: I de Dage skal det ske, at ti Mænd af alle Hedningefolkenes Tungemaal skulle gribe fat i en jødisk Mands Flig, sigende: Vi ville gaa med eder; thi vi have hørt: Gud er med eder.

9. KAPITEL.

Profeten forkynder, at Herrens Straffedom skal komme over Verdensriget og særlig ramme Damaskus og Hamat, Tyrus og Sidon samt Filisterne, dog saa, at Levningen af disse skal afstaa fra Afguderiet og blive optagen i Israel, 1-7. Israel derimod skal i denne Trængsels Tid blive beskyttet af Herren, 8, og siden skal Messias komme til det i ringe og ydmyg Skikkelse og oprette et Fredsrige, 9. 10. De Medlemmer af Guds Folk, som endnu leve i Fangenskab, skulle udfries, og Israel ved Herrens Bistand seierrigt kjæmpe mod Grækerne og blive velsignet med Herlighed og Lykke, 11-17.

 

HERRENS Ords Udsagn kommer over Hadraks Land^[5], og over Damaskus skal det blive (thi Herren har Øie med Menneskene og med alle Israels Stammer),
² ogsaa over Hamat, som grænser dertil, over Tyrus og Sidon; thi det er saare viist.
³ Og Tyrus byggede sig en Fæstning, og det opdyngede Sølv som Støv og fint Guld som Skarn paa Gaderne.
⁴ Se, herren skal give Fremmede det til Eie og slaa dets Vold ned i Havet, og selv skal det fortæres af Ild.
⁵ Askalon ser det og frygter, ligesaa Gasa, og det bæver saare, ligesaa Ekron, fordi dets Haab^[6] er blevet tilskamme, og Konge skal forsvinde fra Gasa, og i Askalon skal Ingen bo.
⁶ Og fremmed Pak skal bo i Asdod, og jeg vil udrydde Filisternes Stolthed,
⁷ og jeg vil borttage deres Bold^[7] af deres Mund og deres Vederstyggeligheder imellem deres Tænder; ogsaa de skulle levnes for vor Gud, og de skulle være som Fyrster i Juda, og Ekron som en Jebusit^[8].
⁸ Og jeg vil slaa Leir for mit Hus mod hver Krigshær, mod den, der rykker frem, og mod den, der vender tilbage, og ikke skal nogen Trænger mere komme over dem; thi nu ser jeg med mine Øine.
⁹ Fryd dig saare, Zions Datter! Raab høit, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig, retfærdig er han og fuld af Frelse^[9], fattig og ridende paa et Asen, paa Asenindens unge Fole.
¹⁰ Og jeg vil udrydde Vogne af Efra’im og Heste af Jerusalem, og Krigsbue skal udryddes, og han skal tale Fred til Hedningerne, og hans Herredømme skal være fra Hav til Hav og fra Floden indtil Jordens Ender.
¹¹ Ogsaa du — for din Pakts Blods Skyld vil jeg løslade dine Fangne af en Brønd, hvori der intet Vand er.
¹² Vender tilbage til Fæstningen, I Bundne med Haab! Ogsaa idag forkynder jeg: Dobbelt vil jeg give dig igjen.
¹³ Thi jeg spænder mig Juda som Bue, lægger Efra’im paa Buen og opvækker dine Sønner, Zion, mod

1. da blev Jerusalem indtager; Jer. 39, 2; 51, 6. 7.
2. 7, 5.
3. 7, 5.
4. da begyndte Jerusalems Beleiring; 2 Kong. 25, 1. Ez. 41, 1. 2.
5. kanske Persien.
6. d. e. Tyrus.
7. Ps. 16, 4.
8. d. e. indlemmes blandt Guds Folk, ligesom Jebusiterne af David bleve indlemmede deri; 2 Sam. 24, 18 fg. 1 Krøn. 21, 18 fg.
9. Hebr. 5, 7. 9.