dine Sønner, Grækenland, og jeg gjør dig lig en vældig Krigsmands Sverd.
14 Og Herren skal lade sig se over dem, og hans Pil skal fare ud som Lynet, og den Herre Herre skal støde i Basunen og fare frem i Søndens Storme.
15 Herren, Hærskarernes Gud, skal skjerme over dem, og de skulle æde og træde over dem, og de skulle æde og træde Slyngestene[1] under Fødder og drikke og larme som af Vin; og de skulle fyldes[2] som Offerskaalen, som Alterets Hjørner[3].
16 Og Herren, deres Gud, skal frelse dem paa den Dag, frelse sit Folk som en Hjord; thi de ere Kronestene, som funkle paa hans Land[4];
17 thi hvor stor er dog dets Godhed, og hvor stor dets Skjønhed! Korn skal bringe Ynglinger og Most Jomfruer til at blomstre frem.
Til Herren skal man vende sig med Bøn og Velsignelse; han alene, ikke Afguderne, kan skjenke den, 1. 2. Herren skal straffe Judas fremmede Herskere og i deres Sted give det Herskere af dets egen Midte og skjenke det Seier over dets Fiender, 3-5. Ogsaa Josefs Hus (de ti Stammer) skal han være naadig. Han skal samle det, føre det tilbage med mægtig Arm og udruste det med Kraft, 6-12.
BEGJÆRER Regn af Herren i Sildigregnets Tid! Herren skaffer Lynstraaler, og Regnskyl skal han give dem, hver Mand Urter paar Marken.
2 Thi Husguderne[5] talte Falskt, og Spaamændene skuede Løgn, og forfængelige Drømme talte de, tom Trøst gave de; derfor droge de[6] afsted som Faar, lede Ondt, fordi der ingen Hyrde var.
3 Mod Hyrderne[7] er min Vrede optændt, og Bukkene[8] vil jeg hjemsøge; thi herren, Hærskarernes Gud, besøger sin Hjord, Judas Hus, og gjør den lig sin Pragthest i Krigen.
4 Af det[9] skal Hjørnesten, af det Nagle[10], af det Krigsbue være; af det skal hver Hersker udgaa, alle tilhobe.
5 Og de skulle være som vældige Krigsmænd, der træde Gadeskarn ned i Krigen, og de skulle stride, thi Herren er med dem, og de, som ride paa Heste, skulle blive tilskamme.
6 Og jeg vil styrke Judas Hus og frelse Josefs Hus og give dem Bolig, thi jeg forbarmer mig over dem, og de skulle være, som om jeg ikke havde forkastet dem; thi jeg er Herren, deres Gud, og vil bønhøre dem.
7 Og Efra’im skal være som en vældig Krigsmand, og deres Hjerte skal blive glad som af Vin; og deres Børn skulle se det og glæde sig, deres Hejrte skal fryde sig i Herren.
8 Jeg vil pibe til dem og samle dem, thi jeg har forløst dem; og de skulle vorde mangfoldige, ligesom de have været mangfoldige.
9 Og jeg vil saa dem ud iblandt Folkene, og paa de fjerne Steder skulle de komme mig i Hu; og de skulle leve med sine Børn og komme tilbage.
10 Og jeg vil føre dem tilbage fra Ægyptens Land og samle dem fra Assur og bringe dem til Gileads Land og til Libanon, og der skal ikke blive Rum nok for dem.
11 Og han[11] skal gaa gjennem Havet, gjennem Trængsel, og nedslaa Bølgerne i Havet, og alle Strømmens[12] Dyb skulle blive udtørrede, og Assurs Stolthed skal nedkues, og Ægyptens Spir skal vige.
12 Og jeg vil styrke dem i Herren, og i hans Navn skulle de vandre, siger Herren.
Profeten forkynder en forfærdelig Ødelæggelse, der skal bryde ind og udbrede sig over hele Landet, 1-3, og begrunder derpaa denne Forkyndelse ved en ham af Herren befalet billedlig Handling, hvori han giver en Fremstilling af den gode Hyrde, Messias. Denne bliver sendt til det af fremmede Herskere haardt plagede jødiske Folk for at frelse det fra Undergang. Han arbeider med Troskab ublandt det, men kun Faa agte paa ham, medens Folket i det Hele taget forkaster ham og ikke agter ham mere værd end 30 Sølvpenge. Derfor vil Herren give det til Pris for fremmede Fiender og indvortes Tvedragt, 4-14. I en anden saadan Handling, hvori Profeten fremstiller de daarlige Hyrder, udtaler han, at det utaknemme-
