toge de hende til sig. De boede nemlig ikke meget paa Økloster, men for det meste paa sine eiendomme, Aagaard og Vosgaard, samt paa Vestervig, som de havde i forlening sammen med Økloster. I August 1559 blev hun tilsagt Hillebrand Gyldenstjerne til Thim, samtidig med at hendes søster blev tilsagt Holger Tønnessøn til Næs, en broder af Korfits Tønnessøn til Næs. Hillebrand Gyldenstjerne døde 30te November 1563 i Lund og blev begraven i den derværende domkirke, og Kyndelsmisse 1564 døde Holger Tønnessøn i samme by og blev ligeledes begraven i Lunds domkirke. Senere, 14de November 1567 blev jomfru Karen paa Restrup i Jylland tilsagt Axel Gyldenstjerne til Lyngbygaard og gift med ham i 1571. I begyndelsen af 1596 var hun med sin mand i Danmark og kom med ham tilbage til Akershus 29de Februar; hun blev da straks efter saa syg, at hun maatte gaa tilsengs og selv mærkede, at hun ikke havde lang tid igjen at leve. Hun døde ogsaa Mandag 8de Marts s. a., mellem kl. 8 og 9 formiddag.
Derpaa kommer „det Andit Stycke – – –, vdi huilcket mand haffaer at acte disse Tre Lærdomme. Den Første. Om denne timelige Døds Nytte oc gaffn oc Betenckelse. Den Anden. Om Siælens Wdødelighed, oc Legomens Opstandelse. Den Tredie. Om mand maa ynske sig Døden, meget heller end Liffuit i Kaars oc drøffuelsis tid. Saa der hos huilckit monne vere bedre, lenge at leffue, eller oc en stackit tid her paa jorden.“
Jens Nilssøn mener, at døden gjør den nytte, at „der met bortdøer aldelis i dem den oprindelig Synd, oc metfødde Vanart, som ocsaa findis i dem.“ Saa længe mennesket lever, kan det, tiltrods for den ved Christi død erhvervede tilgivelse, ikke blive af med sin syndefuldhed, forinden legemet er nedlagt i graven, medens sjælen da straks kommer i Abrahams skjød. Senere skulle de atter forenes „oc beprydis met megit herligere Vilkaar.“ Menneskets sjæl er aandelig og udødelig og bor dog i det dødelige legeme, ligesom i et mørkt fængsel, hvorhos den ogsaa anfægtes af verden og Satan; ved adskillelsen fra legemet annammes den af Christus. Sjælens udødelighed bevises paa flere maader, ligesom legemets opstandelse. Paa den tredie lærdom finder forfatteren det vanskeligt at give noget bestemt svar; her anføres Theognis, Sofokles og Euripides (Alkestis), filosofen Seusippus og Homer. Den kristne skal være taalmodig og bære det kors, som Herren lægger paa ham.
