Item om menigheden skal paamindis at staa op i kircken saa vel naar de tho siste vers i troen siungis, som naar det første siungis?
Det er best, de staa op, men alle try vers siungis, fordi naar de ligger ned, da tier de gierne och siunge intid.
Om det skal giøris fornøden behoff, at presten skal vere tilstede hiemme i husit, huor folck troloffuis tilsammen, och huorledis der med skel holdis.
Possunt quidem sponsalia fieri, non præsente ministro verbi, sed qvatenus rata sint habenda, cognoscetur, Deo volente, ex libello, qui paratur de casibus matrimonialibus.
At mand kunde bekomme en vise form, effter huilcken mand kand lede quinder i kircke, sommestedtz kommer mand dennem til at falde paa kne, vdi kirckedøren, sommestedtz leder mand dennem ind met lius och sommestedtz anderledis, saa den ene holder icke som den anden.
Formam introducendi mulieres facilè præscribit episcopus. Nunquam autem hîc quod sciam, in genus procumbunt. Fit autem introductio absque candelis, quas in jam papæ remissimus.
Om det maa tilstedis nogen prest, at tage flere for sig att skriffte, end en och en tillige.
Generalis absolutio omninò est abroganda, et sigillatim singuli examinandi et absolvendi, propter causas admodum necessarias, quas nemo non, opinor, facilè intelligit.
Om det matte bliffue tilstedt, at holde synodum prouiucialem engang om aarit offuer begge stigterne, som presterne holder den her i Danmark, thi sommestedtz i forne stigter, haffuer de den holdit och endnu holder, och sommeetedtz icke.
Vtile esset, si primò generalis, deinde provincialis, synodus institueretur, semel in anno, circa feetnm Johannia. Sed abusus diligenter est cavendus, quem potissimum perit nimius luxus, celebretur igitur synodus provincialis, iuxta formam à pulledio P. M. præscriptam.
