Item Eders gode raad, huorledis mand motte afflegge de lange maaltider i bryllup och giestebud, och den vskickelighed som dermed følger, och de vgudelige giestebudtz minde med Gud Faders skaal at dricke, Gud Søns och den Hellig Aands. At mand kunde faa en bedre skick derpaa, som icke var saa megit groff.
Si ea mala non possunt emendari, neque episcopi et pastorum admonitionibus, neque præsidis authoritate, necesse fuerit ad regem confugere.
Om det er tilbørligt oc maa tilstedis, at presterne skal flytte aff it gield oc til it andit, vden saa er, at de kommer til nogen høyre kald och embede, end at vere sogneprest paa landtzbygden.
Hujusmodi cambium, liceat enim rem obsoletam, obsoleto notare vocabulo, omnino non debet concedi, nisi præsidis et episcopi consilio idque propter singularem aliquam necessitatem, quam ipsi pro sua prudentia cognoscent.
Naar nogen sogneprest døer och affgaar, som troligen och vel haffuer staait sit kald for och bygt och forbedrit prestegaarden, at hans effterleffuendis hustru kunde bequemmeligen bliffue forsørgit, imidlertid, der hun endnu haffer sit muldaar eller annum gratiæ, huis det saa kunde bliffue beskickit, at ingen skulle bekomme sognemendenis eller aldmuens kaldtzbreff, førend hindis mulaar er ude, det er mange høygelig begierendis. Thi ellers skal mange fattige encker med sine smaa børn lide stor trang och nød som tilforen skeett er, icke foruden stor ynckelighed oc jammerlig klagemaal.
Si vidua est juuencula, aut filia forte nubilis, honestus famæ credo pium esse et Deo gratum officium, si huiusmodi cura habeatur, post mortem pastoris, ita tamen ut etiam ecclesiæ, cujus potior est habenda ratio, utili et commodo ministro prospiciatur. Interim cauendum ne res eô deveniat, ut parochiæ videantur hæreditariæ.
Derefter fortsættes igjen med uddragene af ordinansen, afvekslende med uddrag af synodalbeslutninger og af recessen. Blandt det øvrige kan her mærkes en afskrift af kong Haakon V.s retterbod om landløbere af 29de Mai 1303 (Norges gamle love, III, s. 58). Fremdeles regler for det fyenske prestekabs aarlige sammenkomster og et brev fra Dr. Peder Vinstrup til Jens Nilssøn, saalydende:
