pen paa samtlige de reiser, der beskrives i de nu kjendte visitatsbøger. Af de mange ledsagere, som deri nævnes, er der ingen anden, som ved alle disse leiligheder har været med ham.[1] Allerede dette maatte ansees som fyldestgjørende bevis, selv om ikke den ovenfor omtalte notits havde indeholdt en udtrykkelig tilkjendegivelse af, hvem der var manden.
Men om det saaledes er sikkert, at den haand, hvormed visitatsbøgerne ere skrevne, ikke er biskopens egen, men en af de unge mænds, der ledsagede ham, naar han drog om i stifterne, er der alligevel ingen grund til at fravige den hævdede udtryksmaade og i fremtiden benævne dem efter Oluf Børgessøn, ikke efter Jens Nilssøn. Dette vilde være at lægge altfor megen vægt paa hans befatning med arbeidet, der ikke har været en saa stor, at den kunde berettige til at give ham forfatternavnet. Dette maa fremdeles, ligesom hidtil, hævdes for hans foresatte, for Jens Nilssøn. Hvad Oluf Børgessøn har leveret, er nemlig ingenlunde noget aldeles selvstændigt arbeide; han har kun skrevet paa biskopens vegne og efter hans anvisning. Ikke alene er denne hovedpersonen i samtlige reiseberetninger; men det viser sig tillige af hele deres affattelsesmaade, at de ere nedskrevne for at være biskopen til nytte i fremtiden. Biskopen maa have anvist den anden, hvad der skulde medtages, naar han nedskrev beretningen om, hvad der var forefaldt underveis; rimeligvis har han ogsaa, medens de færdedes ude, særlig fremhævet for denne, hvad han ansaa for mærkværdigt og interessant. Biskopen var den, som bestemte stoffet, medens den anden overalt var henvist til at rette sig efter ham. Oluf Børgessøn er saaledes nærmest kun den, der har ført beretningen i pennen. Der maa ganske vist gives ham en større andel i forfatterskahet end en almindelig afskriver, der blindt følger en andens diktat; men han er ikke derfor at betragte som forfatter i ordets fulde betydning.
Haandskrifterne have været indheftede i sine pergamentsomslag, inden disse reiser begyndte. Dette kan sees deraf, at paa visitatsreisen i September 1594 er der allerede en af de første dage (smlgn. ovenfor, pag. CXVI) paa omslaget i hast nedrablet en bemærkning om reisen, der skulde tjene Oluf Børgessøn til veiledning, naar han straks bagefter indførte beretningen om dagens begivenheder. Hvis der ikke fra begyndelsen af var ind-
- ↑ Smlgn. ovenfor, pag. LXIX.
