vides ikke; men det kan dog være tvivlsomt, om han allerede saa tidlig havde gjenoptaget sin virksomhed i denne by, hvor derved samme tid neppe var levnet ham husrum, og hvor der neppe var nogen discipel i hans skole (pag. XXV seqv.). Fra dette datum kan der saaledes ikke drages nogen sikker slutning om, hvor Jøfraskinna opbevaredes i det 16de aarhundrede. Det rimeligste sted bliver dog vistnok Oslo, hvor den maa antages at have tilhørt domkapitlets bogsamling.[1]
Jens Nilssøns forfatter-personlighed viser sig i hans trykte og utrykte skrifter fra forskjellige sider, dels som den dygtige humanist, dels som den for fædrelandets fortid og for dets natur varmt interesserede samler og forsker, dels som den fremragende geistlige taler og virksomme kirkehyrde. Mellem hans humanistiske, fædrelandske og geistlige forfattervirksomhed er der imidlertid en naturlig indre forbindelse; det er humanismen, som har bestemt hans hele stilling i sin samtids literatur. Det er den, der har beaandet hans literære virksomhed, baade naar han i sine digte skildrede Norges natur samt sine egne stemninger, og naar han med forkjærlighed kastede sig over studiet af fædrelandets historiske og naturlige forhold. Ogsaa som theolog staar han for en væsentlig del paa humanistisk grundlag.
Humanismen havde fra sin første fremtræden ikke alene betegnet en tilbagevenden til den klassiske oldtid og fortabelse i denne, men havde netop godtgjort sin berettigelse ved at bringe nyt liv i historieforskningen, som i andre videnskaber; denne nye aandsretning havde straks tændt en fakkel, der ikke skulde slukkes, og som var bestemt til at skinne viden om. I det 14de og endnu mere i det 15de aarhundrede trængte nye synsmaader, støttede til det gjenoplivede klassiske studium, fra Italien ud over de øvrige lande i Europa, og de naaede, om end først sent, frem til Norden. I de tvende aarhundreder, som ere humanismens
- ↑ Dr. Gustav Storm, Sigurd Ranessøs proces, s. 45. – Cod. Arna Magn. 37 fol. har med den Arnamagnæanske kommissions velvillige tilladelse været udlaant til benyttelse ved denne udgave i Kristiania. Den stockholmske codex C. 16 qv. har til samme tid været udlaant til benyttelse for professor Dr. Gustav Storm, der har tilladt udgiveren at benytte den ogsaa ved sit arbeide, og som derhos paa flere punkter i dette afsnit har givet ham nyttige vink og oplysninger.
