snarest siges at være meget skjødesløs. Saaledes følger fortsættelsen af fol. 119, b først paa fol. 128, og paa fol. 153, b til 154 er der i Gudbrandsdalen indskudt et stykke, der hører hjemme i Thelemarken. Det er muligt, at det har været en mangel ved den oprindelige indbinding, der er aarsag i, at afskriveren har gjort saadanne feil; men det er dog paafaldende, at han kan have overseet, at ikke alt var i orden.[1]
Den, som i det 17de aarhundrede først gav stiftsbogen dette navn, har været vidende om den befaling, som Povel Huitfeldt havde ladet udgaa om at optage de fortegnelser, som man i afskrift indførte deri. Denne er nu tabt; men det maa ansees som sikkert at det er statholderen, som har undertegnet de skrivelser, der først foranledigede iverksættelsen af de undersøgelser, som i ethvert prestegjæld maatte gaa forud, inden man kunde nedskrive et register over det geistlige gods. Men af hvad der idet foregaaende er oplyst, vil det fremgaa, at Jens Nilssøn ogsaa har en væsentlig andel i, at de fortegnelser kom istand, der nu i afskrift ere samlede i den saakaldte Povel Huitfeldts stiftsbog. Denne er netop en frugt af begge disse mænds samarbeide.
Stiftsbogen omfatter ikke Baahuslen, og der er ikke noget bekjendt om, at Jens Nilssøn i forening med den derværende lensherre har gjort noget skridt for at faa istandbragt tilsvarende fortegnelser. Om ogsaa saadanne have existeret for dette lens vedkommende, ere de ialfald ikke medtagne ved afskrivningen i det 17de aarhundrede. Efter 1660 var der heller ingen synderlig grund for Jens Nilssøns efterfølgere paa Oslo bispestol til at vaage over deres bevarelse, idet de da havde tabt sin praktiske betydning for biskoperne.
Stiftsbogen er, ogsaa i sin nuværende skikkelse, en vigtig historisk kilde, fra hvilken der kan hentes oplysning om adskillige forhold i det 17de aarhundrede. Den benyttes allerede nu ikke saa lidet, men vil dog først rigtig kunne gjøre nytte, naar den engang kunde blive udgiven i trykken.
Der fandtes i Jens Nilssøns tid ved kapitlets arkiv en gammel jordebog over det geistlige gods i Oslo bispedømme, der var optagen omkring aar 1400 paa foranstaltning af biskop Eystein.
- ↑ Professor Oluf Rygh har først paavist sammenhængen med den saakaldte stiftsbogs tilblivelse, og hans bemærkninger derom findes nu tilskrevne paa et blad, der er indheftet foran i denne.
