Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/150

Denne siden er korrekturlest
CL

Den omfatter ikke Hamar bispedømme. Det er denne jordebog, som allerede paa Jens Nilssøns tid var kjendt under navnet „den røde bog“, og som i 1879 er udgiven af H. J. Huitfeldt. Den var ved Kristjern Munks afreise fra Akershus af ham ført til Danmark, hvor den forblev i nogen tid, indtil den atter blev leveret til en af kannikerne fra Oslo, som deponerede den i kapitlets arkiv (pag. XXXVIII). Efter den ødelæggelse, der under Syvaarskrigen overgik mange prestegjæld, hvis arkiver opbrændtes ved fiendens indfald, blev det nødvendigt at foranstalte udskrifter af den røde bog, der i fremtiden kunde opbevares paa prestegaardene. Da Jens Nilssøn i 1580 var i Danmark, hørte ogsaa dette anliggende til dem, som han der forebragte for kongen, og han udvirkede da et kongebrev af 13de Juni 1580,[1] i hvilket det paalagdes Oslo kapitel at skaffe hver af stiftets prester en udskrift af den røde bog, som kunde vise, „hvad derudi kan findes prestebolige eller kirkegods udi hver gjæld i fornævnte stifter anrørendes og tjenligt“. Dette kongebud blev i de følgende aar gjennemført, om end temmelig langsomt. Af visitatsbøgerne (s. 205) sees saaledes, at der endnu i 1594 ikke var tilveiebragt nogen udskrift for Tegneby i Baahuslen, hvorover den derværende prest beklagede sig. Biskopen gav ham da løfte om at skaffe ham, hvad han ønskede; i dette prestegjæld omtales udtrykkelig, at arkivet var brændt i Syvaarskrigen. For tiden kjendes kun en eneste af de originale udskrifter af den røde bog, der bleve tagne i Jens Nilssøns tid, og denne er for Tune prestegjæld.[2] Udskriften er besørget af Claus Berg, der formodentlig ogsaa har besørget alle de øvrige.

I Jens Nilssøns sidste leveaar synes der atter at have været tale om at overdrage den røde bog til universitets-bibliotheket i Kjøbenhavn, idet Axel Gyldenstjerne skal have tilbudt den som gave, hvis professorerne vilde lade den afhente i Oslo.[3] Men dette tilbud blev ikke modtaget, saaledes at den røde bog endnu i længere tid blev i Oslo, hvor den rettelig hørte hjemme.

Paa sine visitatsreiser førte Jens Nilssøn jævnlig tilsyn med de geistlige arkiver. Ved hans besøg i Vang paa Hedemar-

  1. Samlinger til den danske historie (1784), II, 3, s. 207 flg.
  2. Trykt i fortalen til H. J. Huitfeldts udgave, pag. VIII.
  3. Dr. Holger Rørdam, Monumenta histor. Danic., II, s. 218 og Ny kirkehistoriske samlinger, V, s. 106.