ken September 1594 gjennemgik han saaledes „den lille brevkiste“, hvori kapitlets gamle breve opbevaredes (s. 313). Disse maa saaledes, ialfald for en del, have undgaaet ødelggelsen i Syvaarskrigen. Paa tilbagereisen til Oslo gjennemgik han ligeledes de gamle breve, som fandtes i Eidsvolds prestearkiv (s. 324). Ovenfor er talt om det opbrændte arkiv i Tegneby. Selv hvor intet nævnes om en undersøgelse af arkivet, er det dog rimeligt, at biskopen har skaffet sig oplysninger om dets tilstand. Dertil har han ialfald ved tidligere besøg ogsaa havt tilstrækkelig anledning.
De vigtigste geistlige arkiver i de to stifter vare dog biskopens og kapitlets arkiver i Oslo, mellem hvilke det allerede for denne tids vedkommende neppe altid er muligt at trække bestemte grænser. Kapitlets arkiv gik efterhaanden op i biskopens. Dette var vistnok genstand for Jens Nilssøns særlige omhu og synes at være blevet ordnet i hans tid.
Fraregnet et par undtagelser, ere samtlige de ældste dokumenter, der findes i det nyere bispearkiv, det, som omfatter tiden efter reformationen, fra Jens Nilssøns tid. Det er ham, som har samlet og ordnet dette arkiv, der før hans tid neppe var i den bedste orden, og det er rimeligt, at han ogsaa har fortjenesten af at have reddet det meste af, hvad der har været i arkivet fra ældre tider. Under Syvaarskrigen synes ogsaa biskopens og kapitlets arkiv at være kommet i uorden, og det siges udtrykkelig, at mange af de gamle breve dengang kom bort; men det er ogsaa sikkert, at adskilligt blev reddet. De nu bevarede protokoller over domkapitlets forhandlinger begynde først efter 1600; men det er sandsynligt, at der allerede i Jens Nilssøns tid har været holdt ordentlige kapitelsbøger. Derimod er der bevaret andre protokoller, der bære vidnesbyrd om den virksomhed, Jens Nilssøn har udfoldet for at ordne og bevare bispestolens og kapitlets arkivsager.
Da de i 1574–1577 optagne fortegnelser over kirkernes og presternes gods hverken omfattede Oslo eller Hamar kapitels jordeiendomme, lod Jens Nilssøn sig det være magtpaaliggende at tilveiebringe paalidelige exemplarer af jordebøgerne for begge kapitler. Paa denne maade blev der tilveiebragt en fuldstændig jordebog for begge kapitler, hvilken fremdeles haves.[1]
- ↑ Ogsaa denne jordebog er, paa en enkelt undtagelse nær, utrykt, men kunde vel fortjene at blive tilgjængelig i trykken. Hvad der vedkommer Hamar kommuns eiendomme (s. 253–263), er aftrykt som bilag til en afhandling: Om Hamars gamle skole og det saakaldte kommunitet ved Kristiania latinskole af Yngvar Nielsen, der er udgivet som bilag ved Hedemarken amtsformandskabs forhandlinger for 1871.
