Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/155

Denne siden er korrekturlest
CLV

III’s tid for Oslo skal være fastsat til 12;[1] men senere foretoges der store forandringer med sammenlægning af præbenderne og med udstykning i mindre dele, saaledes at det allerede ved slutningen af det 16de aarhundrede kan være vanskeligt at gjenkjende den middelalderske inddeling. Ved reformationen var i Oslo det til Mariakirken hørende kapitel slaaet sammen med domkapitlet, medens den fuldstændige sammensmeltning mellem dette og Hamar domkapitel først foregik langsomt udover i det 16de og tildels i det 17de aarhundrede. Kapitlet i Hamar havde dog fra det øieblik, bispesædet dersteds nedlagdes, tabt al selvstændig betydning, og forsaavidt det i Jens Nilssøns tid virkelig har øvet nogen virksomhed, da maa denne have været en meget liden.

Kannikerne selv havde kun lidet at udrette udenfor den forefaldende tjeneste i domkirken og afsigelse af domme i ægteskabssager, og da de i Oslo vare ganske godt aflagte, aabnedes derved snart døren for en ny praxis, idet kanonikaterne anvendtes til at forsørge mænd, som ellers ikke kunde opnaa nogen god stilling, eller til at forbedre en allerede forud given løn. Man gik her stedse videre, og saaledes kom det dertil, at der mellem indehaverne af domkapitlernes gods kunde findes mænd i høist forskjellige stillinger. Hyppig understøttedes paa denne maade yngre mænd til sine studier ved det danske eller ved fremmede universiteter; men som oftest var det dog til mere fjerntliggende formaal, at regjeringen ansaa sig berettiget til saaledes at raade over indkomsterne af kapitelgodset. Dette vil nærmere vise sig af en oversigt over kapitelsgodsets fordeling, saaledes som denne var i Jens Nilssøns tid. Den er bygget paa den ovenfor omhandlede jordebog af 1595, som er sammenholdt med rigsregistranterne, der jævnlig indeholde kongebreve, som angaa kapitelsgodsets anvendelse.

1. Jens Nilssøns egen præbende, som han havde faaet efter den fordums kannik i Oslo hr. Hans Olssøn; denne præbende bestod af den gamle Delevigs præbende, der havde hørt til Mariæ alter i Mariakirken. Derhos havde han Frue alter i Mariakirkens nordre kor, hvis gods tidligere havde været delt i to parter; af disse fik Jens Nilssøn den ene ved et kongebrev af 25de April 1561 efter hr. Einar Gjerulssøn, medens han fik den anden efter presten i Aker hr. Mats Anderssøn Den sidste part an-

  1. Norske rigsregistranter, II, s. 386 flg.