Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/160

Denne siden er korrekturlest
CLX

gelse og opnaaede saa et kongebrev af 19de Juni 1578, hvorved der gaves ham tilsagn om hr. Klemet kantors kanonikat, saafremt han overlevede denne. Ingen af parterne synes dog at have stolet paa sine adkomstdokumenter og foretrak derfor at slutte et mindeligt forlig, forinden der blev ledighed i kanonikatet. De enedes da om, at hr. Claus kunde vælge dette, hvis han ønskede det, men kun mod at afstaa til den anden sit sognekald, Sko i Baahuslen, og denne ordning fik 1ste Januar 1580 kongelig stadfæstelse. De indrettede sig derefter begge i overensstemmelse dermed. Hr. Kristen fik under 22de Marts 1580 kongebrev paa en af de præbender, der vare ledige i Oslo domkirke efter Nils Stub (smlgn. pag. CLVI seqv.). Saa døde hr. Klemet, og da Jens Nilssøn kort efter reiste til Danmark, skrev den gamle Frants Berg med ham et brev, der skulde hjælpe sønnen Claus til at komme i besiddelse af det længe eftertragtede kanonikat. Først 9de December 1581 fik han kongebrev paa dette, som kun betegnes: St. Catharinæ alter. I jordebogen af 1595 siges, at hr. Claus Berg allerede i 1578 havde faaet det hele kannikedømme umiddelbart efter hr. Klemet, hvilket dog, efter det her oplyste, ikke kan forholde sig saa. Den anden, hr. Kristen, blev sogneprest til Ske. (Smlgn. s. 118).

10. Kancelliskriver Carsten Vogt. hvis fuldmægtig var Peder Paasche, havde i 1595 et kanonikat, bestaaende af kommuneparten og Velo præbende af domkirkens gods. Dette var ham overdraget 17de November 1592 efter den kongelige sekretær Korfits Grubbe, der igjen havde faaet det 20de November 1588 efter renteskriveren Nils skriver.

11. Hr. Peder Matssøn (Morsing), skolemester i Oslo og senere Guds ords tjener paa Akershus, havde i 1595 et kanonikat, der bestod af den saakaldte „Visør præbende i Gudbrandsdal“ og præbenda S. Michaelis. Til den første præbende hørte bl. a. den afgift af Gudbrandsdalen, der kaldtes visøre, hvoraf den havde sit navn. Det lader til, at hr. Peder oprindelig har havt denne præbende som skolemester; men da han fratraadte fik han ved kongebrev af 16de Marts 1584 tillladelse til fremdeles at beholde den „indtil videre“. 6te Juli 1584 fik han ved et nyt kongebrev løfte paa det første ledige kannikedømme.

12. Sognepresten ved St. Halvardskirken, hr. Nils Olssøn havde i 1595 foruden kommuneparten og portio choralium Aas præbende (Hvadvalder præbende) og altare salvatoris, samt des-