Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/18

Denne siden er korrekturlest
XVIII

senere bestod mellem disse mænd, og som vedvarede, lige til Tyge Brahe for stedse forlod sit fædreland, maa altsaa være grundlagt netop i disse aar, da de begge havde anledning til at blive kjendte med hinanden under sit ophold ved universitetet. Ligesom Jens Nilssøn senere vekslede breve med Tyge Brahe, har han ogsaa staaet i lignende forbindelse med andre anseede mænd i Danmark, Povel Madssøn, Peder Vinstrup og Rasmus Glad, som paa denne tid vare lærere ved Kjøbenhavns universitet, og med hvem han saaledes ogsaa netop nu maa have stiftet bekjendtskab.

Medens Jens Nilssøn opholdt sig ved universitetet, fik han, til understøttelse ved sine studier, i April 1561 et vikariat ved Oslo Mariakirke, paa den betingelse, at naar han ikke studerede ved noget universitet, saa skulde han bo ved domkirken i Oslo og have alle de samme forpligtelser, som andre residerende vikarier.[1] Inden endnu et aar var hengaaet, efter at han havde faaet denne understøttelse, havde han taget graden som baccalaureus. Den 12te Februar 1562 underkastede han sig i Kjøbenhavn den dertil hørende private examen, og den 17de den offentlige; den 20de disputerede han privat og den 21de offentlig, hvorefter han den 26de promoveredes til baccalaureus. Universitetets rektor var den gang den paa sin tid meget bekjendte forfatter Erasmus Lætus (Rasmus Glad),[2] som imidlertid kort efter maatte træde tilbage, inden endnu tiden for hans rektorat var udløben.

III.

Efter dette sees Jens Nilssøn endnu i nogen tid at have opholdt sig i Kjøbenhavn. Et exemplar af Carions verdenshistorie, der nu findes paa universitets-bibliotheket, bærer nemlig en paaskrift med hans haand, hvoraf sees, at han 29de Juni 1562 kjøbte bogen i Kjøbenhavn.[3] Formodentlig er han da senere ud paa sommeren eller om høsten vendt tilbage til Oslo, denne sin „fædrene by“, som han kalder den, og her blev han 23de April 1563 kaldet til rektor eller skolemester, hvilken post han til-

  1. Norske rigsregistranter, II, s. 312. Smlgn. s. XXVI.
  2. Smlgn. nedenfor, s. 569.
  3. Paa titelbladet har Jens Nilssøn selv skrevet: 1562. Ioannas Nicolaj Asloensis me possidet. D. 29 Junij. og paa bindets indvendige side: Emptus Hafniæ 1562. D. 29 Junij. Ved hans død er bogen gaaet over til hans søn, Evert Jenssen, der ogsaa indvendig paa bindet har skrevet sit navn: Everhardus Joannis 1600; men allerede i 1609 har den faaet en ny eier.