traadte den derpaa følgende 3die Mai. Han efterfulgte i denne stilling Rasmus Hjort, der i det foregaaende aar (ved kongebrev af 24 Februar 1562) havde faaet en anden, meget vel aflagt stilling som provst paa livstid over Tønsbergs provsti.[1] Efter den tidligere provst, Laurits Matssøn, havde biskopen, magister Frants Berg, nu havt dette i nogen tid og saa med kongens samtykke overdraget det til Rasmus Hjort, der formodentlig allerede paa denne tid var bleven hans svigersøn. Provsten over Tønsberg provsti var sogneprest ved Laurentiuskirken i Tønsberg, hvis betydelige gods fremdeles var forblevet samlet og nu forlenedes til den, som var provst, ved et formeligt lensbrev, med forpligtelse til at „opholde“ skolen i Tønsberg og forsørge de fattige i hospitalet, samt at give kongen en afgift af de til provstiet hørende kongetiender af Tønsberg len. Det var altsaa en blandet stilling; senere hen deltes den ogsaa i to, saaledes at provstiet blev en verdslig forlening, der ikke knyttedes til sogneprestembedet ved Laurentiuskirken. Da Rasmus Hjort overtog denne visselig meget indbringende stilling, blev der plads for Jens Nilssøn som rektor. Han var derved ogsaa kommen i et godt embede i den endnu unge alder af kun 25 aar, og kun faa maaneder efter sin tiltrædelse blev han (10 Oktober 1563) trolovet med biskopens datter, den syttenaarige Magdalena Berg;[2] den 16de Januar
- ↑ Norske rigsregistranter, I, s. 881. Smlgn. Samlinger til det norske folks sprog og historie, II, s. 362 flg.
- ↑ Magdalena Berg var, efter hvad der oplyses nedenfor, s. 565, født i Ribe 1ste Mai 1546. Frants Berg, som 1548 blev biskop i Oslo og Hamar stifter, var paa den tid ansat i Ribe, sandsynligvis som sogneprest, og var gift med en søsterdatter af provst Svend i Vestervig, ved navn Karine Lauritsdatter. Hans forældre vare igjen Claus Berg, om hvem det paastaaes, at han tilhørte en patricierslægt fra Lübeck, og som efter at være indkaldt til Danmark forfærdigede den berømte altertavle i Graabrødrekirken i Odense, og Margrete Grott fra Rendsburg, en datter af Evert Grott. Fra denne er navnet Evert kommen ind i de fra ægteparret stammende slægter, idet Frants Bergs svigersønner, Jens Nilssøn og Rasmus Hjort, hver kaldte en søn med dette navn, Evert Jenssen og Evert Rasmussøn. Danske magasin, I, s. 24 flg. og E. Pontoppidan, Annales ecclesiæ Danicæ, III, s. 188–190. Smlgn. Ny kirkehistoriske samlinger, III, s. 506 flg. Det siges undertiden, at Jens Nilssøns hustru var opkaldt efter sin farmoder og hed Margrete; men dette er aldeles urigtigt. Jens Nilssøn kalder hende saavel i sin levnetsbeskrivelse som i fortalen til sit oftere anførte digt, Elegidion, Magdalena. Den datter af Frants Berg, der var gift med Rasmus Hjort, hed Gidse, paa Latin Gide-
