hine stumpede kapper, fyrrør eller anden usømmelig værge, som ærlige prestemænd ikke sømmer at færdes med.[1] Og saa skulle ærlige prestehustruer have sig efter deres husbondes kald med sømmelig klædedragt og smykke uden fløiels kraver, damaskes trøier, guldkjæder og andet, som deres stat ikke bekvemmer“. Disse bud ere imidlertid ikke blevne saa nøie overholdte. En baahuslensk prest blev saaledes irettesat af Jens Nilssøn „for hans klædebon; thi han havde en høi hue med et rævskinds brem, ligesom en hofkarl, og en stakket livkjortel“ (s. 202 flg.).
Naar presterne i almindelighed befandt sig paa et meget lavt standpunkt, var der endnu mindre at vente af deres nærmeste underordnede, klokkerne. Ogsaa for disses vedkommende levere visitatsbøgerne flere interessante oplysninger, der bl. a. vise, at klokkerne paa den tid kunde være nogle særdeles egenraadige personer. En klokker i Baahuslen havde saaledes paa egen haand taget sig for at døbe et barn i kirken og vilde, da han bagefter blev stævnet til at svare for denne handling, ikke give møde (s. 152, 192, 199). Paa Vestby var der i 1597 en klokker, en født Jæmtelænding, der omtales som en „stiv og trodsig kompan“, og med hvem der forefaldt saadanne historier, at biskopen med fuld ret paalagde vedkommende sogneprest at afskedige manden (s. 475 flg.); i hans sted skaffede biskopen senere en anden, der før havde været klokker i Hvaler (s. 544). I Berg ved Svinesund var der i 1594 en klokker, som boede paa Lille Lundestad (s. 242), hvorimod der ikke synes at have været nogen paa Id. I 1597 fortalte den derværende sogneprest, at der hverken i hans eller i hans formands tid havde været klokker, og at de derfor selv havde oppebaaret klokkertolden; i den anledning traf Jens Nilssøn foranstaltning til at faa ansat en klokker og til at skaffe ham en klokkerbolig (s. 487). I 1597 forhørte biskopen sig ved visitatsen i Solør, om der var klokkerjord i Hof, og fik da den besked af sognepresten, at der tæt ved kirken laa et stykke jord, paa hvilket klokkeren i gamle dage havde boet (s. 460). Ved visitatsen i Kareby i Baahuslen 1593 foreholdt biskopen almuen, at de skulde holde klokker og give ham rettighed (s. 179),[2] og da der endnu i 1597 ikke
- ↑ S. 496 omtales en uenighed, der var opkommens imellem to prester i anledning af en kappe, som den ene havde laant af den anden; denne var dog bilagt, da biskopen vilde indhente oplysninger desangaaende. [Wikikildens note: Det fremgår ikke av originalen hvor på siden fotnoten skal plasseres.]
- ↑ I Biri oplystes ved visitatsen i 1594 (s. 305), at den daværende prestegaard oprindelig havde været klokkergaard.
