Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/200

Denne siden er korrekturlest
CC

kapellan, skulde der prædikes i alle kirker hver Søndag (s. 433, note 2). I Solberg prestegjæld med 3 kirker, men uden kapellan, holdtes der i 1594 hver Søndag tjeneste i dem alle 3 (s. 174). I Næsinge bestemte biskopen samme aar, paa anmodning af de ypperste bønder, at presten hver Søndag skulde prædike i 2 af prestegjældets 3 kirker (s. 118). I Fregne prestegjæld med 4 kirker skulde der hver Søndag prædikes i dem alle, naar der var kapellan, ellers kun i 2 (s. 153).[1] Saadant kunde dog ikke ske i alle dele af landet, da paa flere steder afstanden mellem kirkerne var for stor, til at presten paa samme dag kunde holde gudstjeneste i mere end en af dem. Men hvor det tilstededes af forholdene, har det rimeligvis været almindelig skik, at der hver Søndag mindst skulde prædikes i 2 af et prestegjælds kirker.

Med hensyn til den evangeliske lære, da har rimeligvis Jens Nilssøn undgaaet enhver indblanding i de stridigheder om denne, som fandt sted i hans dage. Selv synes han at have holdt nøie opsigt med sine underordnede, at de ikke afveg fra den hævdede Lutherdom, og for sit eget vedkommende var han i denne henseende ikke udsat for nogen mistanke. Forsaavidt kunde han med ro tage den henvendelse, som under 10de April 1591 udgik fra formynderstyrelsen til de norske biskoper om, at de skulde paase, at ingen prester eller lærere i deres stifter vakte nogen „nye disputatser“, men at alle holdt sig til den angsburgske konfession. Et lignende paalæg findes ogsaa i det svar paa de af den norske adel indgivne punkter, der blev meddelt under 31te Juli 1591.[2] Begge dele ere mere vidnesbyrd om, at der udenfor Norge var uro og tvivl i sindene, end om, at der i Jens Nilssøns stifter aabent er fremtraadt vranglære.

Men om der end ikke netop i denne henseende var uro i tiden, saa var der dog en stadig bevægelighed. Forsaavidt blev det 16de aarhundrede, vandringens aarhundrede, sig ligt til det sidste. Heller ikke i Norge holdt folket sig i ro, og visitatsbøgerne meddele ogsaa i denne henseende flere oplysninger. Slægterne blandes fra alle kanter af landet. En prest i Sigdal

  1. Smlgn. s. 476 flg. om gudstjenesten fordeling i Vestby prestegjæld. Ved de længere bortliggende annexer har presten vistnok i regelen taget ind paa en af de gaarde, der laa nærmest ved kirken. S. 397 omtales, at sognepresten i Hjartdal havde bygget „et skjønt nyt hus“ til at bo i, naar han havde forretning i Saulands kirke.
  2. Norske rigsregistranter, III, s. 169 flg., 199 flg.