Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/22

Denne siden er korrekturlest
XXII

Der er tre af Jens Nilssøns disciple, der særlig ere bekjendte. Den ene var adelsmanden Peder Iverssøn Jernskjæg fra Fritsø, der i nogle aar nød hans undervisning i Oslo skole, medens Jens Nilssøn var hører.[1] Han blev senere eier af sin fædrenegaard, hvor Jens Nilssøn mange aar senere besøgte sin gamle elev, der altid vedblev at staa i et venskabeligt forhold til sin lærer. Fremdeles møder man i discipelskaren den bekjendte theologiske og historiske forfatter Halvard Gunnarssøn,[2] der synes at have været fra Sarpsborgkanten, og endelig som den tredie, Peder Vemundssøn, der var født i nærheden af Bergen og senere var prest i Sandehered og provst, til sin død i 1621.[3] Foruden disse tre mænd har sandsynligvis ogsaa et stort antal af dem, som senere hen bleve prester i Oslo stift, i denne tid nydt godt af Jens Nilssøns undervisning, og han har paa sin side fra denne skolevirksomhed havt nøie kjendskab til adskillige af dem, der siden, da han var rykket høiere op, bleve hans underordnede.

Norges lærde skolevæsen stod i sin almindelighed ikke meget høit paa den tid, da Jens Nilssøn var rektor. Skjønt de norske skoler efter kirkeordinansen skulde være indrettede paa samme maade som de danske, for de størres vedkommende med

  1. Hans Jakobssøn Jersin. Tuende lijgprædichener o. s. v. 1616 og 1617, fol. Biij. Her siges om Peder Iverssøn, da han af sine forældre blev sat i Oslo skole: „Dernest haffue de indskicket hannem til Opslo Schole, der at informeris vdi Boglige konster, Scriffuen, Læsen, oc anden Gudelighed. Tuctighed oc gode sæder, Oc vaar hand i samme optuctelse i try Aar.“ Peder Iverssøn var født 22/1 1551; da han, til han blev 19 aar, ifølge Jersins ligprædiken havde været 3 aar i Oslo, 3 aar i Rostock, 3 aar hos en af sine slægtninge i Danmark og i 3 aar deltaget i krigen mod Sverige i Kristofer Valkendorfs tjeneste, skulde hans skolegang i Oslo have faldt mellem 1558 og 1561. Saaledes har han kun nydt Jens Nilssøns undervisning, medens denne var hører.
  2. Saaledes beretter Halvard Gunnarssøn selv i sit 1603 udkomne skrift, Evangeliorum dominicalium et festivalium anniversariorum paraphrasis, hvor han i fortalen henvender sig til Peder Vemundssøn i følgende Ord: „Quod autem, venerande Dn. Præposite, sub nomine tuo libellum hunc in lucem prodire tibique nuncupare volui, factum est eo, qvod ab ineunte ætate ante anno 40 in schola Asloensi, cujus condiscipuli tum temporia ambo eramus, me ut amicum fraterna qvasi necessitudine devinctum coluisti.“ Smlgn. Halvardi Gunnarii Acrostichis, udg. af A. E. Eriksen, s. 6 og 35.
  3. Smlgn. sidst anførte note og Norske samlinger, I, s. 86, samt Gjessings jubelbærere, III, 1, s. 99 flg.