Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/23

Denne siden er korrekturlest
XXIII

5 klasser, for de mindres med 2,[1] er det neppe rimeligt, at de allerede paa denne tid skulde være komne i fuld orden. Men det synes, som om Jens Nilssøn og maaske allerede Rasmus Hjort med held have arbeidet paa at hæve skolen i Oslo. Medens tidligere de, der ønskede, at deres børn maatte drive det til noget høiere end det lavmaal af kundskaber, som tiden krævede for at blive prest, som oftest vare henviste til at lade sine børn, ialfald i nogle aar, besøge danske skoler, synes dette at aftage omkring 1560. Frants Berg havde selv i 1555 sendt sin søn til Odense og Kjøbenhavn, ligesom ogsaa Jens Nilssøn var i Danmark under en del af sin skolegang. Nu derimod sees endog adelsmænd at lade sine sønner gaa paa Oslo skole, og andre dygtige mænd forlade ikke denne, forinden de umiddelbart kunne gaa over til de tyske universiteter. Desværre ere kilderne kun sparsomme og ufuldstændige, saaledes at det tør være noget dristigt at drage bestemte slutninger paa grundlag af dem; men der foreligger dog i det som her er fremført, antydninger i retning af, at skolen er bleven forbedret.

Jens Nilssøn har selv udgivet en skolebog, den første, der vides at være forfattet af en norsk skolemand; den er rigtignok først udkommen adskillige aar efter, at han havde forladt rektoratet, og den vedkommer nærmest den del af skolens gjerning, der var henlagt under dens lector theologiæ. Men den giver dog, ialfald indtil en vis grad, en veiledning til ogsaa at lære de anskuelser at kjende, som han selv havde om undervisningen og dens methode, medens han var rektor.

Dette skrift, der nærmere vil blive omtalt i det følgende under oversigten over Jens Nilssøns forfattervirksomhed, heder Επίδειγμα seu specimen commentationis meditationisque sacrarum literarum, in gratiam tyronum gymnasij Asloënsis. Deri gjennemgaaes første kapitel af første Mosebog, hvorved anledningen gribes til at komme ind paa forskjellige videnskaber. Under forklaringen af skabelseshistorien kunde saaledes læreren benytte omtalen af himmelens skabelse til at give sine disciple en oversigt over astronomien, og paa samme maade kunde han finde

  1. Smlgn. R. Nyerup, Historisk statistisk skildring af tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere tider, III, 1, s. 5–75 og Dr. theol. A. Chr. Bang, Udsigt over den norske kirkes historie efter reformationen, s. 30.