Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/26

Denne siden er korrekturlest
XXVI

har faaet sin bygning istand og er bleven aabnet paa ny i de aar, i hvilke Jens Nilssøn fremdeles stod som dens rektor. Naar saavel Halvardskirken som biskopsgaarden endnu i de første maaneder af 1572 ikke vare istandsatte, er det neppe rimeligt, at man var kommen længere med skolen, der laa i samme klynge af bygninger. Skolen kan dog have hjulpet sig med et midlertidigt lokale, i hvilket dens lærere kunde gjenoptage sin virksomhed.

Jens Nilssøn blev efter denne tid ikke længe staaende som skolemester. Han har visselig bestandig havt en tanke paa, at denne stilling for ham kun var en gjennemgang til en mere betydelig, og med det for øie har han rimeligvis i hele den tid, hvori han forestod skolen i Oslo, fortsat sine videnskabelige studier. Som den naturlige afslutning paa disse stod graden som magister philosophiæ, og mod den sigtede ogsaa Jens Nilssøn, der ved at tage denne grad kunde haabe at erhverve de nødvendige betingelser for at opnaa de bedste stillinger, som den norske kirke havde at byde. Hans indtægter bleve ogsaa i denne tid noget forbedrede; i 1570 fik han saaledes ved et kongebrev, udstedt i Nykjøbing 27de Oktober,[1] et ledigt kannikedømme, uden at der samtidig nævnes noget om, hvorvidt han ved siden deraf skulde beholde det, som han tidligere havde havt; det vides imidlertid, at han samtidig har indehavt begge disse kanonikater og beholdt dem til sin død. Derefter bestyrede han kun i nogle maaneder sin skole, uden at han dog med det samme fuldstændig opgav rektoratet.

IV.

Magistergraden maatte tages i Kjøbenhavn, hvis man ikke vilde søge helt til Rostock eller endnu længere bort. Den 2den Juli 1571 reiste derfor Jens Nilssøn fra Oslo og kom den 18de til universitetsstaden, hvor han derefter maatte opholde sig i adskillige uger, inden tiden kom for ham til at aflægge de prøver, der maatte gaa forud for opnaaelsen af magistergraden. Først 5te September underkastede han sig den private og den følgende dag den offentlige examen; derefter disputerede han den 15de og

  1. Norske rigsregistranter, I, s. 671. Smlgn. ovenfor s. XVIII og hvad der i det følgende oplyses om fordelingen af Oslo domkapitels jordegods mellem dets enkelte medlemmer.