Samme tid antuordet bispen Bent Christophers kiste som Ouden paa canichegaarden[1] och bispens dreng Knud Jørgenssen bar hiem til hannem, vdj huilcken vaare nogle aff Christophers bøger, it par spegelaxe, 4 eller 5 oster, 3 beffuerskind, 1 reffskind och
- ↑ Kannikegaarden i Oslo maa efter dette endnu i det sidste tiaar af det 16de aarhundrede have været i brug.
sted, dersom han kunde os behage. Saa haver vi efter vor kjære øvrigheds skrivelse hørt hans prædiken og kunde hannem derudi intet andet skylde end godt, saa at han med Guds hjælp udi sin prædiken og lærdom kand blive den, vi kunde vel være hjulpne med. Haver vi derfor endrægtelige raadslagit med hverandre og udi Guds navn med de dannemænd udi Hammer kapitel, som da tilstede var, deris raad og samtykke efter vor kjære øvrigheds brev og gunstig vilje paa menige almues vegne udi Stange gjæld kaldit og nu med dette vort aabne brev kalder forne Kristofer Jenssøn til voris sogneprest og sjælesørger, dog med saadan vilkaar, at han efter kongelige majestæts ordinants skal prædike og holde os ved Guds rene ord og sande religion og ingen at gjøre nogen uret med nogen ny paalæg, men lade sig nøie med det, som gammelt haver været, og nu af øvrighed samtykt er, som de dannemænd, for hannem værit haver, gjort haver. Samme rettighed lever og tilsiger vi os og godvilligen udi rette tide hannem at give og fornøie. Bede vi derfor ganske ydmygelige vor gunstige og kjære øvrighed, den gode herre Axel Gyldenstjern, statholderen, at han ville dette vort kald konfirmere og stadfæste“. S. d. udstedte Hamars kapitel et brev (rigsarkivet, Kristiania bispearkiv, 2 e, no. 18), hvorved han erholdt „den lille præbende, salig hr. Kristjern paa Stange var forlenet med, som kaldes Alms præbende“, da han nu havde „bekommet kapitels samtykke og bøndernes kald paa Stange gjæld, og er dertil skikkelig udi lærdom og omgjængelse, saa at han kan blive duglig til en medbroder udi kapitlet“. Dette fik kongelig stadfæstelse under 4 Marts 1595. Norske rigsregistr. III, 374. Ved Kristofers ansættelse som sogneprest i Stange blev formandens kapellan, hr. Daniel Jørgenssøn Svaning, som havde ægtet hr. Kristians enke, forbigaaet, hvorfor han indgav en klage over biskopen til kongen, hvilken havde til følge, at biskopen ved et kongebrev af 28 November 1596 (Norske rigsregistranter, III, s. 449) blev paalagt at afgive sin erklæring om de grunde, som havde foranlediget ham til at indsætte sennen i dette prestegjæld, medens han ikke en gang vilde lade hr. Daniel vedblive i sin tidligere stilling, som kapellan. Sagens udfald er ubekjendt. Det kan være, at biskopen har havt gode grunde til at forbigaa kapellanen, og i alle tilfælde vedblev hans søn, Kristofer Jenssøn, at være sogneprest til Stange indtil 1611, da han forflyttedes til Thoten. I dette kald blev han imidlertid ikke længe, da han allerede i samme aar afgik ved døden, kun 39 aar gammel. Han skal være begraven i hovedkirken paa (Østre) Thoten, hvor ogsaa hans portræt findes med mottoet: Media vita in morte sumus. I 1596 ægtede han Margrete, en datter af Peder Knudssen, foged paa Hadeland; af børnene blev sønnen, Jens prest paa Ringsaker (1635–1666). Smlgn. Kgl. norske videnskabers-selskabs skrifter i 19 aarh. IV, 228, noten.
