nogle egerne skind. Dette altsammen loffuit Bent at forskaffe til Christopher oc at flj bispen vis beskied tilbage igien. Och loffuit bispen hannem it las hö for sin wmag.
Samme dags morgen sende Oluff Galde[1] bud til bispenn, och begierede at bispen ville tøffue hiemme til ij morgen betiligenn, da suarede bispen at hand kunde det icke giøre fordj hand achtet at besøge nogle kircker paa veyen, och at hand vaar da alt ferdig at drage aff.
Samme dag den 18 Septemb. strax dereffther, inter 6. & 7. horam drog bispen aff paa veyen ad Brunlaglæn til Peder Iffuerssen[2] fra Oslo i suduest til baads til Hudøen[3], der wi kom ieffnte Hudøen droge wi imellum hende och slottet i vester 1 strig til synder, oc haffde hende paa venstre haand, saa i vester 1 strig til synder om Ladegaardsøen huilcken wi haffde paa høgre haand. Saa droge wi vdj vester offuer Fornebofiorden.
Siden kom wi vd til Ost, och droge wi omkring Ost i nord huilket wi haffde paa venstre haand, och lagde wi i land paa en øe heder Grimsøe ved it sund kallis Snarøesund, da var klocken ved 11 formiddag, huor wi finge mad, och vaar paa baaden met bispenn ingen vden hans eigit folck som vaar først den fremmede studenter Peder Jørgenssen, och Mattis Portz choralis, och bispens eigen dreng Oluf Børgessen, item Ouden paa canickegaarden och bispens arbeidsdreng Knud og Peder Pederssen som rode, och haffde wi en suare suduest vind imod oss der wi waare paa fiorden, siden bleff det stille der wi kom vnder landet. Och er fra byen och til Ost en stor mijll.
Siden der bispenn och hans folk haffde faait mad, droge wi
- ↑ Oluf Galde boede paa sin fædrene gaard, Thom i Raade. Han var en kort tid forlenet med Mandals len og oftere under statholdernes fravær midlertidig høvedsmand paa Akershus. Statholderen var netop paa denne tid i Danmark.
- ↑ Peder Iverssøn Jernskjæg (omtalt ovenfor, s. 49) boede paa Fritsø og eiede desuden Brunlaug med adskillig andet jordegods. Gjennem sin moder Karine, der var en datter af den ældre Oluf Galde, var han nær beslægtet med denne familie. Peder Iverssøn var selv 1586–1616 befalingsmand over Brunlaug len, hvortil den gang ogsaa Numedalen hørte. Han døde 4 Oktober 1616 i en alder af 66 aar og fulgtes faa maaneder efter af sin hnstru, Margrete Jokumsdatter Breide fra Voergaard i Slesvig, som døde 2 Januar 1617 i en alder af 53 aar. Deres eneste søn var Iver Pederssen, hvis daab var anledning til denne biskopens reise; han døde allerede 28 August 1615 i Rostock, og med ham uddøde familiens mandslinie.
- ↑ ɔ: Hovedøen. Den her anvendte skrivemaade kan maaske antyde, at navnet allerede den gang har været udtalt af befolkningen i Osloegnen, som nu: Huøia.
