1 mil, oc offuer en beck kallis Stabeck, liggendis mit paa skougen, huilcken kommer norden aff fieldet och løber sønder vd. Saa droge vi lidet i sønder och saa i vester och norduest til en bro kallis Grobro[1], saa theroffuer i norduest, der vi lidet ther omkring gaff bispen her Peder paa Aske och hans capellann forloff at drage hiem, thj bispens landbo Euind Haffskaal møtte hannem der paa skougen. Saa droge vi fra Grobro i vester och norduest til Hellebeck 1½ fiering, denne beck kommer och norden til aff fielden, och løber vd i sønder.
Saa droge vi derfra i vester 1 fiering til it varp[2] paa den venstre haand liggendis, siden droge vi i vester och suduest vd for fieldet och om 2 gaarder kaldis Ouin paa den venstre och den høgre haand liggendis, saa komme vi siden til Haffskoll, liggendis paa den høgre haand, saa droge vi offuer Haffskaal bro en høy bro, der vnder løber Hegsaa, som kommer norden til aff 2 vand, det ene heder Klyttre ligger imellum Modenn [sic] och Lier aller øffuerst i aalmerckit i norduest 2 eller 3. mijl, det andet vand som hun kommer aff heder Sandungen, ligger i nordost, och løber samme Hexaa[3] vd i synder och suduest ved her Nielssis gaard Lindnæss[4] som ligger østen for elffuen.
Siden droge vi fra broen til Lier prestegaard i vester och
- ↑ Ifølge P. A. Munch, Historisk-geografisk beskrivelse over Norge i middelalderen, s. 161, er Gró det gamle navn paa den elv, som kommer ovenfra Krokskoven, gjennemløber de smaa vande ved Dikkemarks tidligere jernverk og Gjellumvandet og derpaa gaar gjennem Røken prestegjæld ud i den indre del af Kristianiafjorden. Efter at have passeret broen over denne elv (Grobro) kom de reisende til Gjellebæk, der maa være den samme bæk, som her i texten kaldes Hellebæk. Derfra maa de paa det nærmeste have fulgt den gamle veilinje over Paradisbakkerne ned til gaardene Auvi (det gamle Auvini) og Hafskjold (Háskölt).
- ↑ Varp eller varp efter Ivar Aasen: en sammenkastet stenhob.
- ↑ Hægsaaen, hvorover der allerede paa denne tid var bygget en bro nedenfor Hafskjold, er den samme elv, som nu kaldes Lierelven. Den har et af sine hovedtilløb fra det store Glitrevand, der ligger langt inde paa høiderne mellem Lier og Modum; et af dens øvrige tilløb kommer fra Sandungen, et mindre vand, der ligger paa den sydligste del af Krokskoven, noget i vest for Semsvandet (s. 80) Forfatteren har saaledes her vidst nøiagtig besked. I det følgende (s. 83) giver han denne elv et andet navn, Nitiun. Nitja eller Nitjá er ellers det gamle navn paa Nitedalselven paa Romerike. Aalmærke ɔ: almenning.
- ↑ Gaarden Linnæs omtales ogsaa s. 37. Den ene gaard af dette navn i Lier prestegjæld ligger paa østsiden af Lierelvens udløb i Dramsfjordem Hr. Nils nævnes straks nedenfor som kapellan i Lier.