Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/30

Denne siden er korrekturlest
XXX

Det siges ogsaa tildels, at der i forveien var indhentet erklæring fra biskopen; men om denne kan være afgiven i Frants Bergs navn, saa er det dog rimeligt, at det er Jens Nilssøn, som især har været den virksomme ved dens affattelse. Det er fra 1571, ikke først fra hans offentlige udnævnelse, at den store forandring kan iagttages, som er foregaaet ved bestyrelsen af Oslo og Hamars stifter.

Under forudsætning af, at Jens Nilssøn paa den her antydede maade lige fra sin hjemkomst om høsten 1571 har været sin svigerfaders medhjælper ved hans embedes bestyrelse, er der i ethvert tilfælde hengaaet en forholdsvis lang tid, inden han fik den bekræftelse derpaa, som maa have været forudsat ligefra begyndelsen af. Efter udstedelsen af det kongebrev, hvorved bestemtes, at der skulde vælges en medhjælper for biskopen, tog det nemlig halvandet aar, inden der blev foretaget et saadant valg, uden at noget kan oplyses om, hvad der har været aarsag til en saa lang udsættelse. Valget fandt først sted i Oslo kapitelshus 27de Oktober 1573, og her faldt begge kapitlers stemmer paa Jens Nilssøn, hvis valg ogsaa fik den tilstedeværende statholder Povel Huitfeldts bifald. Derefter blev der sendt en indberetning til Kjøbenhavn, og saa fik valget kongens stadfæstelse ved et aabent brev, dateret Frederiksborg 14de Februar 1574. Jens Nilssøn skulde saaledes fra nu af være „mester Frants’s medhjælper udi religionen og udi andre superintendentens bestillinger“, mellem hvilke der lagdes en særlig vægt paa visitatsreiserne i begge stifter; ved siden deraf gaves der ham ogsaa tilsagn om at blive svigerfaderens efterfølger, naar denne enten afgik ved døden eller frasagde sig biskopsembedet, med paalæg om, at han i dette tilfælde skulde indfinde sig hos kongen og aflægge sin ed til ham.[1]

Som sin svigerfaders medhjælper og fremtidige efterfølger havde saaledes Jens Nilssøn nu opnaaet den næsthøieste geistlige stilling i de to stifter. Der tales ikke om, at Jens Nilssøn har faaet nogen indvielse, og det vides med sikkerhed, at han i de aar, da han stod som svigerfaderens medhjælper, ikke har

  1. Valgdagen opgives af Jens Nilssøn selv nedenfor, s. 569. I det aabne brev, ved hvilket han bekræftedes i sin nye stilling, siges, at de to kapitler „nu endrægteligen har udvalgt ham. Norske rigsregistranter, II, s. 87 flg.