Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/306

Denne siden er ikke korrekturlest


Saa rodde wi then samme vey, wi droge i sidstis som vaar imellum Nessøen och Brynøyen, siden om Ostsund. Østen for Ostsund ligger Grimsøen som wi haffde paa høgre haand. Tuert offuer fra hende i norduest ligger Selen en bergskaare ved vandet, naar siøen gaar der offuer da er det tegn at mand kand komme igiennem Hundsund. Østen for Nessøen 2 eller 3 pilskud ligger Berøen paa den venstre haand ½ fiering lang. Saa alt hen indtil wi komme lige ved Snarøesund, dett droge wi nu forbj hen i øster och droge saa imellum Snarøen liggendis paa høgre haand och Rolffsøen en lang øe 1 fiering lang der droge wi i nordoust noget til øster, siden igiennem Hundsund[1] som er suare smaldt, det skiller Snarøen och Rolffsøen, i sudost, siden droge wi atter i øster imellum Rolffsøen och Snarøen, saa slap wi da Snarøen, och haffde end da Rolffsøen paa den venstre haand i[t] langt stycke, huilcken Rolffsøe strecker sig ind imod Ladegaardsøen, och haffde wi it skier liggendis strax østen for Snarøen paa den høgre haand ad oss, kallis Gieden. Siden der wi slap Rolffsøen fick vi Fornebofiorden, som wi droge ind offuer, och saa til byen den samme vey wi fore i sidstis, och komme wi til byenn der klockenn vaar 4. om afftenenn. Och der bleste en tæmmelige nordenn vind imod oss der wi vaar paa fiordenn, dog kunde wi vell roe hannem op.

Samme dag den 27. Septemb. førend vi droge fra Lier, skienchte bispen Marin hr. Oluffs 1 daler.

Constit: aërea.Samme dag smucht klart solskienn nordenn vind.

  1. Hundsund maa være det grunde, nu helt gjenfyldte sund indenfor Snarøen, der før adskilte denne ø fra Fornebolandet, som paa den tid sees at være kaldt Rolfsøen. Der findes endnu paa dette land en tange, som kaldes Rolfstangen.