Saa rodde wi then samme vey, wi droge i sidstis som vaar
imellum Nessøen och Brynøyen, siden om Ostsund. Østen for Ostsund
ligger Grimsøen som wi haffde paa høgre haand. Tuert
offuer fra hende i norduest ligger Selen en bergskaare ved vandet,
naar siøen gaar der offuer da er det tegn at mand kand
komme igiennem Hundsund. Østen for Nessøen 2 eller 3 pilskud
ligger Berøen paa den venstre haand ½ fiering lang. Saa alt hen
indtil wi komme lige ved Snarøesund, dett droge wi nu forbj hen
i øster och droge saa imellum Snarøen liggendis paa høgre haand
och Rolffsøen en lang øe 1 fiering lang der droge wi i nordoust
noget til øster, siden igiennem Hundsund[1] som er suare smaldt,
det skiller Snarøen och Rolffsøen, i sudost, siden droge wi atter
i øster imellum Rolffsøen och Snarøen, saa slap wi da Snarøen,
och haffde end da Rolffsøen paa den venstre haand i[t] langt stycke,
huilcken Rolffsøe strecker sig ind imod Ladegaardsøen, och haffde
wi it skier liggendis strax østen for Snarøen paa den høgre haand
ad oss, kallis Gieden. Siden der wi slap Rolffsøen fick vi Fornebofiorden,
som wi droge ind offuer, och saa til byen den samme
vey wi fore i sidstis, och komme wi til byenn der klockenn vaar
4. om afftenenn. Och der bleste en tæmmelige nordenn vind imod
oss der wi vaar paa fiordenn, dog kunde wi vell roe hannem op.
Samme dag den 27. Septemb. førend vi droge fra Lier, skienchte bispen Marin hr. Oluffs 1 daler.
Constit: aërea.Samme dag smucht klart solskienn nordenn vind.
- ↑ Hundsund maa være det grunde, nu helt gjenfyldte sund indenfor Snarøen, der før adskilte denne ø fra Fornebolandet, som paa den tid sees at være kaldt Rolfsøen. Der findes endnu paa dette land en tange, som kaldes Rolfstangen.
