Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/31

Denne siden er korrekturlest
XXXI

indviet prester.[1] For at kunne gjøre dette maatte han nemlig have den biskopelige indvielse, og denne fik han først 158O. Han nøiedes altsaa med den prestevielse, han havde erholdt i 1571 (s. 569: sacris initiatus). Han havde først modtaget denne, efter i mange aar at have været rektor; i modsætning dertil haves fra en af hans eftermænd exempel paa, at en rektor straks efter sin udnævnelse har faaet prestelig vielse.[2] En sammenligning med den maade, hvorpaa i 1578 magister Hans Mogenssøn blev ansat som medhjælper hos den gamle biskop Hans Gaas i Trondhjem, viser, at der da har været anvendt en noget anden fremgangsmaade end den, som fulgtes ved Jens Nilssøns ansættelse. Medens nemlig denne i 1574 kun fik paalæg om at aflægge sin ed til kongen, naar han i fremtiden efterfulgte svigerfaderen, maatte Hans Mogenssøn aflægge eden med det samme;[3] det bliver da ogsaa rimeligt, at han samtidig har modtaget den biskopelige indvielse.[4] Jens Nilssøn var altsaa kun en biskopen adjungeret prest. Hvis ikke hans indvielse i 157l udtrykkelig var omtalt, maatte den alligevel ansees som sikker, idet der nemlig kan paavises et sted, hvor han omtales paa en maade, der godtgjør, at han har været presteviet. I nogle optegnelser, der ere nedskrevne paa et par blade af et Missale Nidrosiense fra Ringsakers kirke, der nu opbevares paa det store kgl. bibliothek i Kjøbenhavn, findes en notits om, at reverendus vir, dominus Joannes Nicolai i 1576 visiterede paa Ringsaker; paa denne maade betegnedes kun viede prester.[5]

  1. Dette siges udtrykkelig i overskriften til den 28de prædiken i hans i det følgende (pag. CVI) omtalte prædikensamling.
  2. Smlgn. nedenfor, s. 566, hvor Jakob Volf omtales.
  3. Norske rigsregistranter, II, s. 292
  4. L. Daae, Throndhjems stifts geistlige historie, s. 43 flg. Hans Mogenssøn var i forveien ansat som prest. Dr. H. Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, II, s. 503 flg. – Foruden Jens Nilssøn og Hans Mogensssn kjendes endnu en tredie norsk hjælpebiskop, nemlig hr. Nils Henrikssøn Hess, sogneprest paa Voss, der i 1556 ansattes som suffraganeus hos biskopen i Bergen, Gjeble Pederssøn, men som alligevel ved dennes død, der allerede indtraf i det følgende aar, ikke blev hans eftermand. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 286.
  5. Jens Nilssøn har, som det kan sees af overskrifterne til flere af hans prædikener, ligesom af et sted i hans optegnelser (s. 35), jævnlig holdt prædikener, inden han blev viet til biskop.