indviet prester.[1] For at kunne gjøre dette maatte han nemlig have den biskopelige indvielse, og denne fik han først 158O. Han nøiedes altsaa med den prestevielse, han havde erholdt i 1571 (s. 569: sacris initiatus). Han havde først modtaget denne, efter i mange aar at have været rektor; i modsætning dertil haves fra en af hans eftermænd exempel paa, at en rektor straks efter sin udnævnelse har faaet prestelig vielse.[2] En sammenligning med den maade, hvorpaa i 1578 magister Hans Mogenssøn blev ansat som medhjælper hos den gamle biskop Hans Gaas i Trondhjem, viser, at der da har været anvendt en noget anden fremgangsmaade end den, som fulgtes ved Jens Nilssøns ansættelse. Medens nemlig denne i 1574 kun fik paalæg om at aflægge sin ed til kongen, naar han i fremtiden efterfulgte svigerfaderen, maatte Hans Mogenssøn aflægge eden med det samme;[3] det bliver da ogsaa rimeligt, at han samtidig har modtaget den biskopelige indvielse.[4] Jens Nilssøn var altsaa kun en biskopen adjungeret prest. Hvis ikke hans indvielse i 157l udtrykkelig var omtalt, maatte den alligevel ansees som sikker, idet der nemlig kan paavises et sted, hvor han omtales paa en maade, der godtgjør, at han har været presteviet. I nogle optegnelser, der ere nedskrevne paa et par blade af et Missale Nidrosiense fra Ringsakers kirke, der nu opbevares paa det store kgl. bibliothek i Kjøbenhavn, findes en notits om, at reverendus vir, dominus Joannes Nicolai i 1576 visiterede paa Ringsaker; paa denne maade betegnedes kun viede prester.[5]
- ↑ Dette siges udtrykkelig i overskriften til den 28de prædiken i hans i det følgende (pag. CVI) omtalte prædikensamling.
- ↑ Smlgn. nedenfor, s. 566, hvor Jakob Volf omtales.
- ↑ Norske rigsregistranter, II, s. 292
- ↑ L. Daae, Throndhjems stifts geistlige historie, s. 43 flg. Hans Mogenssøn var i forveien ansat som prest. Dr. H. Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, II, s. 503 flg. – Foruden Jens Nilssøn og Hans Mogensssn kjendes endnu en tredie norsk hjælpebiskop, nemlig hr. Nils Henrikssøn Hess, sogneprest paa Voss, der i 1556 ansattes som suffraganeus hos biskopen i Bergen, Gjeble Pederssøn, men som alligevel ved dennes død, der allerede indtraf i det følgende aar, ikke blev hans eftermand. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 286.
- ↑ Jens Nilssøn har, som det kan sees af overskrifterne til flere af hans prædikener, ligesom af et sted i hans optegnelser (s. 35), jævnlig holdt prædikener, inden han blev viet til biskop.
