Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/315

Denne siden er korrekturlest

Samme tid talede bispen met her Peder om sin landbo Jacob Bispen taler met h. Peder om Jacob Heystued.Heystued, huorledis at Anders schriffuer haffde giffuit hannem tilkiende nu i marckis dage,^[1] at denne Jacob vaar i byen oc haffde 1 maarskind som bispen skulle haffue och hand kom iche til bispen dermet, huor om bispen talede met her Christen paa Aass, at hand ville giffue fogeden dett tilkiende.

Siden der maaltid vaar giort, drog bispen fra Vesby circiter Bispen drager fra Vesby.vndecimam och fulde hannem her Peder Lauritzen paa Vesby, Sundby.och droge wi i øster och i sudoust hen om en gaard heder Sundby liggendis paa den høgre haand 2. eller 3. pilskud fra kirckenn, saa i sudoust 1 pilskud til en myr, saa droge wi i synder langs ad myrenn, och komme saa fram om en gaard heder Thoe.Tho, liggendis paa den venstre haand 1 fiering fra Vesby kircke, saa therfra i synder til en gaard heder Bylterud.Bylterud paa den venstre haand noget lidet fra veyen, en ¹⁄2 mijl fra kircken, saa therfra i synder ¹⁄2 fiering om 2. gaarde kallis Kiern.Kiern liggendis i synder och nord fra hin anden, och ligger it lidet vand imellem dem. Der kom wi paa den rette almanne vey som løber aff Sundbyskougen.^[2] Siden droge wi offuer Sonebro, saa i sødoust och i øster til Soner. Annex til Vesby.Soner, annex til Vesby 1 mil fra hoffuit kircken. Huilcken gaard [sic] er megit ilde holdenn.

Der skiffte wi hester, och vaar klocken da ved it slet. Saa droge wi synder ad igiennem Sonesogen och hen ad Kamboen.Kamboen,^[3]

↑ Dette er vistnok den første gang, der findes omtalt et marked i Oslo, det samme, som nu holdes i Kristiania. Den af L. Daae (Det gamle Christiania, s. 43) fremsatte formodning, at dette var en arv fra Oslo, viser sig saaledes at være ganske rigtig. Rimeligvis har Oslo marked været holdt i Januar eller Februar.
↑ Den her omtalte „almannevei“ maa paa det nærmeste have faldt sammen med den nu benyttede hovedvei, der fra Sundby af har en temmelig lige retning ned til Hølen, medens biskopen og hans ledsagere ved at lægge veien om Togaardene have taget af fra denne tilvenstre (mod øst) og beskrevet en stor bue, inden de atter kom ud paa den. De fulgte derpaa den nuværende veilinje helt frem til Soner kirke.
↑ Skrivemaaden Kamboen ved siden af Kambo kan maaske indeholde en antydning af, at udtalen endnu paa den tid mindede om navnets gamle form, Kambkorn eller Kamborn. Beskrivelsen af stedsforholdene er her for øvrigt ikke ganske klar. De reisende maa nordenfor Kambo have taget ud paa Mossesundets is; men da denne maaske har været svag, have de kort efter igjen taget op paa land og saa fortsat ned til Kilsbækken, der maa være den bæk, som i syd for Kambo falder ud i Mossesundet. Derfra have de fortsat over Mosseskoven ned til Moss.

[1] Dette er vistnok den første gang, der findes omtalt et marked i Oslo, det samme, som nu holdes i Kristiania. Den af L. Daae (Det gamle Christiania, s. 43) fremsatte formodning, at dette var en arv fra Oslo, viser sig saaledes at være ganske rigtig. Rimeligvis har Oslo marked været holdt i Januar eller Februar.

[2] Den her omtalte „almannevei“ maa paa det nærmeste have faldt sammen med den nu benyttede hovedvei, der fra Sundby af har en temmelig lige retning ned til Hølen, medens biskopen og hans ledsagere ved at lægge veien om Togaardene have taget af fra denne tilvenstre (mod øst) og beskrevet en stor bue, inden de atter kom ud paa den. De fulgte derpaa den nuværende veilinje helt frem til Soner kirke.

[3] Skrivemaaden Kamboen ved siden af Kambo kan maaske indeholde en antydning af, at udtalen endnu paa den tid mindede om navnets gamle form, Kambkorn eller Kamborn. Beskrivelsen af stedsforholdene er her for øvrigt ikke ganske klar. De reisende maa nordenfor Kambo have taget ud paa Mossesundets is; men da denne maaske har været svag, have de kort efter igjen taget op paa land og saa fortsat ned til Kilsbækken, der maa være den bæk, som i syd for Kambo falder ud i Mossesundet. Derfra have de fortsat over Mosseskoven ned til Moss.

[1]

[2]

[3]