Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/328

120

Constitut. aërea.Samme dag 7. Martij mørcht vær regn och en sønden storm.

♀ Thenn 8. Martij visiterit bispen Skiede kircke och predicket bispenn sielff den text ad Ephes: Guds salige naade er aabenbarit. De iustificatione de bonis operibus & eorum causis.

Siden effter predicken gick bispen ned paa gulfuit, och raadde och formante folckit flittelige at søge kirckenn och høre Gudtz ord. Till lydighed och al tiennistactighed imod øffrigheden, och imod deris sogneprest. Och at de skulle bygge och forbedre kirckenn, och de huse paa prestegaarden effter kong: maytz breff.

Siden examinerit och offuerhørde handt det vnge folck. Saa sang de Jesu Christ dig tacke wi. Der met vaar tiennisten wde. Och komme folcken megit seent til kircke.

Vdj Skiede vaar der en draabe^[1] ret frammenfor alteret och ved chorsdøren.

Klockehusit staar paa kirckegaards murenn paa det norduestre hiørne och er det wtegt.

Skiede kircke ligger i suduest fra prestegaarden 1 pilskud

Annex til Skiede.Til Skiede kircke er en annex heder Tiernøe liggendis i suduest 3 fiering fra Skiede och giøris der tienniste huer søndag.

Samme dag den 8. Martij effterat bispen vaar kommen hiem fra kircken til prestegaarden och gick ned i stuffuen, vaar der forsamlit her Pouell i Nessing, Jens Jørgenssen i Biørnerud, Anders Vetteland lendtzmanden och mange andre dannemend i Skiede, paa huilcken tid Jens Biørnerud, klaugelige angaff for bispenn, her Pouel i Nessing, at hand haffde skeldet paa hannem oc sagdt, at hand ville sige hannem det som hand icke ville høre. Och der paa fremlagde breffue och beskied, saa och laugmandens Claus Jenssens auskur,^[2] och her Pouel kunde sligt iche louglige aff beuise, men bestod meste parten aff klagemaalit. Och der bispen spurde huor aff samme trette sig først begaff, berettedt her Pouel at den kom aff en ødegaard heder Leffueraas som laag til prestebolit, op til for^ne Jenssis eiger, huilcken Jens begiered aff her Pouel til leye, och hand den icke bekom, men (som Jens berettet) at her Pouel haffde sæt nogle skalcke der ind paa, som met andre skougtiuffue var forbødet aff kongens fougit der lenger at vere

1. Formodentlig et sted i taget, hvor det har dryppet igjennem. Drop er i folkesproget et tagdryp. Det her brugte ord staar vist i forbindelse med dette og maa komme af „at dryppe“.
2. Det er: orskurðr. Om den her nævnte lagmand se s. 63.