Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/33

Denne siden er korrekturlest
XXXIII

Marker paa omtrent 3 uger i Januar og Februar. I 1579 visiteredes kirkerne paa Hadeland, Thoten, Vardal, Birid, Gudbrandsdalen og Ringerike i Januar og Februar, hvorpaa han i Juni og Juli visiterede paa Skienskanten og i Thelemarken og i begyndelsen af August kom tilbage til Oslo. Derefter fulgte i Januar og Februar 158O en omfattende visitatsreise over Hedemarken, Østerdalen, Solør, Odalen og Romerike, den sidste, som Jens Nilssøn foretog i sin egenskab af medhjælper hos den gamle biskop, forinden han selv blev indviet til virkelig biskop.

Det maa erkjendes, at Jens Nilssøn i sin virksomhed som visitator i disse 7 aar har været meget ivrig. Men sandsynligvis har det ogsaa været høist fornødent, at han tog sig saa varmt deraf, da visitatserne i de nærmest foregaaende aar maa have været meget forsømte; de fjernereliggende dele af de to stifter havde overhovedet kun sjelden været visiterede. Saaledes havde Tønsæt, da Jens Nilssøn i Januar 1580 kom derop, ikke været visiteret paa omkring 100 aar; men Jens Nilssøn rak baade didhen og til andre afsides og forsømte kald. Hensigten med hans ansættelse var saaledes i denne henseende fuldstændig opnaaet. Der stod nu ved den gamle biskops side en ung virkelysten mand, der havde de fornødne legemlige kræfter til at kunne varetage den besværligste del af hans forretninger. Men Jens Nilssøns virkelyst og arbeidskraft har ogsaa strakt sig betydelig videre.

I sin embedsvirksomhed havde Jens Nilssøn det held at kunne sætte sig til en verdslig embedsmand, der efter alt, hvad der nu vides om ham, selv maa have været en dygtig og meget virkelysten mand, som med en iver, der svarede til Jens Nilssøns egen, har taget sig af ordningen af de geistlige forhold i de to stifter. Denne mand var Povel Huitfeldt til Snidstrup, der i 1572 efterfulgte Kristjern Munk som befalingsmand over Akershus len og ved siden deraf blev udnævnt til kongelig statholder over hele Norge.[1] Povel Huitfeldt, der var den første, som førte titel af statholder, havde ved sin ansættelse bl. a. faaet udtrykkeligt paalæg om at tage sig af de geistlige forhold i Norge. Saaledes skulde han ved sine fogder lade optage en fortegnelse over alle hoved- og annexkirker samt over alle tiendeydere; han skulde have „befaling over alle prester og prestesager“ og deri handle „efter ordinansens lydelse, som om religionen er udgivet, og efter

  1. Norske rigsregistranter, II, s. 23–34.

Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.