it vand kallis Tiern liggendis 1 fiering fra prestegaarden, met den nørdre ende, vdj huilcken ende forne Ørckile rinder. Och strecker vandet sig i synder och nord oc er ½ mil langt.
TilAnnexer til Krogstad ere Sande oc Hede. Krogstad er tho annexer.[1] Den ene heder Sande, ligger i øster thil nord 1½ fiering fra hoffuit kircken ved Suergit, der kand mand see ind i Suergit. Och giøres tienniste vdj denne annex huer tredie Søndag, och de tho Søndager hiemme i hoffuit kircken effter hin anden, och den fierde Søndag vedt Hede annex. Men vdj bededage hollis der tienniste hiemme ved Krogstad kircke alle 3. dager. Aff den aarsage at hun ligger mit i prestegieldit.
I øster fra Sande kircke ligger it gield i Suergit heder Høyesetter, prestens naffn er her Peder. Annex dertil heder Renneland och grenser ind til Sande[2].
VdjSandesiø. Sandesogn ligger it vand kallis Sandesiø 2 pilskud vesten for der nord ifra strecker vandit sig ½ fiering, och ligger kircken ved den syndre ende aff vandet, aff samme ende løber en aa vd heder Holte aaenHolte aaen., och løber den i synder en ½ fiering vdj it vand kallis Lersiø liggendis i Sandesogn ½ fiering langt strecker sig i synder och nord, och er 3 pilskudt bredt eller 4. Der aff rinder en aa aff den søndre ende vd aff vandit heder Heslebrecke aaHeslebrecke aa., aff en gaard heder Heslebrecke[3] liggendis strax vesten for aaen 4 pilskud fra forne Lersiø. Och løber hun i synder om samme gaard oc om 4 gaarde heder Haiem liggendis i øster oc vester fra hin anden i rad huss effter huss, strax synden for Heslebrecke der løber hun synden for Haiem och bøyer sig vester om gaarden. Siden drager hun vdj suduest en fierde part aff 1 fiering til en gaard heder Alnes, der løber hun norden for Alnes 1 pilskud, saa therfra i norduest ½ parten aff en ½ fiering vdj forschne Ørckille, ende i synder fra Krogestadt en ½ fiering.
Den .2. annex heder Hede kirckeHede kircke .2. annex til Krogestadt. ligger i sudsudoust 1½ fiering fra hoffuit kircken. I sudoust fra Hede ½ mil ligger en gaard i Hede sogn kallis Stensryr,[4] der kand mand see en gaard i Suer-
