Siden om morgenen ved 8. slæt drog bispenn fra Krogestad
til Faass, och fulde hannem paa veyen her Gunder och lendtzmand
Erick Sørby, och begynte samme tid at sne flux met en
østen.
Och droge wi fra Krogestad i øster vdaff gaarden den samme vey som wi droge ind i gaarden hin anden dag. Der wi kom vdaff grinden droge wi i synder och i sødoust en ½ fiering til Haiem 4. gaarde liggendis i rad huss ved huss i øster och vester fra hin anden paa den venstre haand, och fore wi om den vestre gaard i sudoust 1 pilskud, til en bro kallis Haiem bro, der staar it quernehuss paa den venstre haand strax hos broen mit i fossen och droge wi offuer samme bro i synder. Saa droge wi derfra i synder 2 eller 3. pilskud til lendzmandz gaarden som kaldis Sørby liggendis paa den høyre haand ret hoss veyen. Saa derfra ½ parten aff en halffierding i sønder til en beck heder Tuete beck som kommer østen til fra[1] och løber i vester ½ fiering vdj it vand heder Tiern. Men i sudoust fra en gaard heder Tueten, som ligger strax synden for forschne beck, en ½ fiering løber en aa kallis Kyle aa och løber i nord i Tuete-
- ↑ Her er i margen i det originale haandskrift tilføiet, dog uden nærmere angivelse af, hvor det skal indskydes i texten: Strax synden for Sørby ligger en vey paa den venstre haand och er somerveyen til Faass offuer it field kallis Heste skie 1 fiering langt. Dette maa være omtrent den samme veilinje, som den nuværende hovedvei, hvilken de reisende paa det foregaaende stykke, fra Krokstad over Haium til Sørbo, omtrent havde fulgt. Fra Sørbo toge de derimod mere vestover for at komme ned til Kärnsjön, der dannes af Ørekilselven paa dennes løb mellem Krokstad og Foss. Det er denne, som i det følgende kaldes Tiern, den er en af Båhuslens største indsøer.
II, 208, skal den første af disse have været sogneprest i Krokstad aar 1575 og være efterfulgt af en Pehr Udbinæi, „hvars dödsår är okändt“, efter hvem Nils Bagge fik embedet. Den sidste skal ved et barsel paa en gaard i prestegjældet være dræbt af en bonde. Smlgn. nedenfor s. 139. Holmbergs beretning kan imidlertid ikke være rigtig, efter hvad her berettes. Ifølge disse optegnelser maa Nils Bagge have været den første mand i kaldet af de to her nævnte prester, og efter hans død blev hans enke gift med hans efterfølger, Nils Pors. Ved dennes død blev altsaa enken for tredie gang gift med hr. Gunder. For „Pehr Udbinæi“ bliver følgelig ingen plads uden før alle disse tre prester. Holmberg, der i sin fortegnelse over kaldets prester ikke nævner hr. Gunder, lader Nils Bagges enke efter hans død ægte de to prester, som han opfører umiddelbart efter ham, og af hvilke den anden skal være død 1680. Men dette maa bero paa en eller anden forveksling. Enken maatte da ialt med hr. Gunder have havt fem mænd og opnaaet en ganske overordentlig høi alder.
