4. Om Konng:l Matt:s renndte pendinge och regennskaab, aarligenn tiill Phiilipi & Iacobi dag, adt laade fremfordire, saa haffuer ieg der om tiillschreffuuidt enu huer lennsmanndt som medt kronnens eller stiigtens leenn vdj Norriige, paa regennskab eller genanndth forlenndt er, adt enn huer slig ther effter nooksommeligenn skall kunde viide adt rette, och Konng:l Matt:s wiillige adt effterkomme.
5. Om religionens handell, haffuer ieg vdj enn huer stiigt, granndgiiffueliigen forfaariidt huiis brøst och breck ther paa feerde er, the befinndis vdj besønnderliighed forsømmilsse medt prestemendt och annden religionens personner vdj Trundheims och Oslo stiigter, formiddelst biispernis alderdaam och skrøbliighed thersamme stedtz adtj icke saa tiidt som thennum burde kand visitere theiriis sognne prester, och siielff forfaare huis mangiill som hoss thennum kand findis, och effterdj Kong:l Matt:s nu haffuer confirmerit och stadfest enn wng dugliige manndt som vdj Oslo stiigt kand werre forne thend gamble biispiis medhielpere, siuntiis mig th erfaare godt och raadeliigt, adt tiill forne Trundheims stigt och bleff elegerit och wduold, enn vnng dueliige manndt, som och kunde werre forne then gamble biispiis medhiielper ther samme stedtz, och vdj hans fraaweriilsse besøgge presternne offuer ald stigtet och tiilhiielpe adt bringe thennum tiill rette egienn huer behouff giørdiis, saa møgiidt mist mougligt kanndt werre.
6. Siunnis mig och raadeliigt, paa Kong:l Matt:s goude behauug, adt vdj Norriige maatte bliiffue tiillforordineriidt – tre sornne stiigtschriiffuer, enn vdj Trundheims stiigt, enn vdj Bergens och Stauangers stiigter, och enn vdj Oslo och Hammers stiigter, som aarliigenn vdj enn huer stiigt kunde omdragge, och aff kiierckwergenne anname clar regennskab, paa kiierckennis goodtz renndter och indkompst, thi kiierckernne bliiffuer fluxss nedder faldenne. Arsaggenn adt kiierckwergenne annamer kiierckennis opbørssiill wiid thenn weerdt som thed vdj gammell dagge haffuer giieldenn, och naar dj laader begge nogenn riinge vnødtiige bøgning paa kiierckennis egenne, the anslaer dj thed dyrrer end som thed nogenn tiid kunde werre verdt, saa kierckenne bliiffuer dennum altiidt skiildiige. Ther finndis vdj Oslo och Hammer stiigter nogiidt goodtz adt liigge tiill enn huer kiiercke [som dj hoffmenndtz proffuiister vdj fordum tiid haffuer fuld] kaldiis breffue løssenn goodtz medt huiilckit manndt samme schriiffuer kunde afflegge, wdj dj ender stiigter haffuer ieg endnu enndtit om samme breffue løssninngs goodtz forfariidt, om ther nogiidt sadanndt goodta tiilligger eller och icke, thj mig er nu niiligenn ther om bleffuet beredt, och haffuer samme goodtz altidt weriidt tiill samme kiierckir, och icke weriidt entenn aff kronnens eller stiigtenns goodtz, och ey heiller aff tiendenn. Thi geistliche proffuister som offuer presternne haffuer befallinnge kunde mand och vdlegge enn huer nogiidt der vd aff for dieriis wmagge saa altinngiste thermedt kunde gonge retteligenn tiill.
7. Som mig vdj minn instructs befalliis adt forfaare och vdranndtzage, huiis goodtz som er kommidt entenn kronnen eller jordeegnne bønnder fraa, saa haffuer ieg ther om tiilschreffuidt enn huer lennsmanndt offuer ald Norriige, som er forlennidt, entenn med kronnens eller stiigtenns leenn, adt the enn huer vdj sinn befallinnge, skulle vdgranndske och forfaare huiis vdj saa maade wlougliigenn er kommidt, entenn fraa kronnen, stiigtiit eller odelbønder eller vdj anndere maade som kronnen kunde were skaadeliige, och haffuer ieg siielff vdj liigge maade forvrenndt minn idderste fliid, vdranndtzagiidt och forfaariidt huiis goodtz, som er
