Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/365

157 lideti øster fra Hastensrøbeck saa op for en backe i nordoust siden i nord och vndertiden i nordnorduest offuer en beck kallis Suartebeck, huilckenn kommer vesten fra aff myrer liggendis strax hos och rinder samme beck vdj den aaJore ZI, fiering vesten for VenneraaZ Saa fra Suartebeck i nord 3 eller 4 pilskud, och offuer en beck kallis Krogsbeck (hand kommer aff norduest 2 eller 3 pil- skud fra veyen, aff it vand kallis Krogsvand, er afflangt 2 pil- skud langt och kommer for-.“ beck aff den østre ende, och løber vdj øster, i Jore aa, østen for, der som Suartebeck rinder vdj, mit imellum samme bech och Venner aa). Saainordoust ochi øster V, parten aff % fiering til Hiertim kircke, liggendis lidet i øster fra veyen, saa i nord l pilskud til Hier- tim prestegaard, och komme wi did imellem it och thu efftermiddag. Och er 1V, store mijll imellem Fregne och Hiertim. Der bleff wi om natten, och fick bispen madt paa kammeret om affte- nen alene. Samme dag den 20. Martij smucht klart solskienn, vesten C0gɔtitut- viud, och frost i denne forgangen nat met en suar vesten storm. “m“’ I nordoust fra Hiertim 2 mijll ligger it stort fersk vand i Suergit kallis Venner som er 24 mil langt, strecker sig hen i nordoust ind imod Vermeland. Aff den synder ende aff Venner rinder denne store elff som rinder østen for prestegaarden och kircken, saa løber for-sch“.“ elff fra Venner i suduest 1 fiering til en stor strøm kallis Troldhetten, huor der er it gruseligt høygt fald vd faare, siden løber hun atter i suduest hen ved V, fiering til en strøm kallis Agers strøm (der begyndis landemercke imellem Norge och Suergit: Norge paa den vestre side och Suergit paa den østre side alt vd til Bahus som ligger i suduest fra Hiertim 3. store mijll).Z Vdj denne strøm rinder en aa kallis Nønings aa, huilcken ’ Hastensrød heder nu Hasteröd. Der forlode de reisende landeveien, som fra Grinderöd kirke f1–emdeles følger den samme linje, og toge med nordost langs den lille elv, som løber op imod Hjertum og falder i Götaelven. Navnene Jon-e og Svartebæk findes ikke paa det af det topograflske korps udgivne hart over Baahuslen. Dette er heller ikke tilfældet med de to følgende navne, Krogsbæk og Krogsvand. Vedkommende elv, bække og vaade ere imidlertid sfsatte der-paa. ’ Ved Åkerström gaar fremdeles grænsen me1lem Baahnslen og Da1sland, som indtil 1658 tillige var rigsgrænse mellem Norge og Sverige.