1582 holdtes visitats paa begge sider af fjorden, i 1583 paa Romerike og senere i Thelemarken og i 1584 paa Hedemarken og Gudbrandsdalen, hvorhos der under den samme aar foretagne reise til Danmark visiteredes paa Borre og flere steder i Baahuslen; i December havde Jens Nilssøn endnu tid til at foretage en kort visitatsreise paa Romerike. I 1585 visiteredes Hedemarken, Østerdalen og Solør, i 1586 Borgesyssel og Follo, i 1587 vestsiden af fjorden, Follo og Borgesyssel, og i 1588 den øvre del af sidstnævnte landskab. I 1589 visiteredes Bamble, Thelemarken, Sandsvær og Lier, samt senere hen Hedemarken. I 1590 holdtes kun en visitats, nemlig paa Nesodden; og i de følgende aar visiteredes Hadeland, Romerike, Hedemarken, Gudbrandsdalen, samt egnene i vest for Oslofjorden, Borgesyssel og Baahuslen. Derefter fulgte de visitatsreiser, over hvilke der endnu er bevaret de udførlige beskrivelser, fra 1593–1597, i Borgesyssel, Baahuslen, Hadeland, Thelemarken, Numedalen, Thelemarken, Romerike, Odalen, Solør og tilsidst igjen i 1597 i Borgesyssel og Baahuslen. Dermed ender rækken af de visitatsreiser, hvilke Jens Nilssøn selv har omtalt eller beskrevet;[1] men det vides med sikkerhed, at han ogsaa efter 1597 i det mindste har foretaget een reise i saadant øiemed. I 1598 sees det nemlig af andre kilder, at han visiterede i Eidsberg, hvor den gang hr. Gudbrand Thorbjørnssøn var sogneprest, hvorhos det er muligt, at han da ogsaa var i det nærliggende Trykstad for at visitere.[2] Hvorvidt han ogsaa i 1599
- ↑ Smlgn. nedenfor, s. 36–74.
- ↑ J. N. Wilse, Reise-iagttagelser, II, s. 166 fig.: „Tilforn have Sognepræsterne holdt personel Capellaner; og besidder jeg en Tegnebog, som har tilhørt en saadan Capellan i Sognepræsten Guldbrand Torbiørnsens Tid, som døde 1618. Der staar iblant mange andre mærkværdige Optegnelser: Anno Domini 1598 drog jeg ud i Visitatz med hæderlige og høilærde M. Jens Nilssøn, Superintendent, som var den 8 Junii, og da jeg kom til Hr. Guldbrand paa Edsberg, blev jeg hos ham at skulle være hans Medtiener, og satte jeg den gode Mand Tieneste et Aars Tid, derfor skulle han give mig 16 Daler.“ Den største af de to klokker, der nu hænge i taarnet i Tryksted hovedkirke, er ifølge sin indskrift støbt og skjænket 1598; dette ha maaske sattes i forbindelse med visitatsreisen i samme aar, der formodentlig ogsaa fra Eidsberg er udstrakt til det nærliggende Trykstad, hvor desuden biskopens egen svoger, hr. Sivord Pederssøn, var sogneprest Smlgn. s. XIV, note 1.
