Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/481

Denne siden er korrekturlest
273

uest op for en backe om Agers kircke, huilcken wi haffde paa den høyre haand, strax hos veyenn.

Saa droge wi fra Ager i vest norduest 2 eller 3. pilskud til en gaard heder lille Ager, liggendis paa den høyre haand strax hos veyen, der norden for, noget til øster ligger en gaard heder Steen, 2 pilskud fra lille Ager.[1] Fra lille Ager fore wi i vester en 12, fiering til .2. gaarde kallis Frogner[2] liggendis strax hos huer andre i sønder och nord paa den høyre haand, saa ther fra i vester offuer en liden skoug til Skaadin,[3] der som Johan Venstermand[4] bode, halffparten aff 12, fiering, och haffde wi den paa den høyre haand, och Ladegaardsøen[5] paa den venstre haand 2 pilskud i sønder fra Skaadin. Saa fra Skaadin i suduest offuer en liden bro, til en gaard heder Haaff,[6] som salig Oluff Glad[7] haffde, liggendis paa den høyre haand strax hos veyen. I synder fra Haaff ligger 2. gaarde heder Bestum[8] i synder och nord fra hin anden, dem haffde wi paa den venstre haand, 2 pilskud fra Haaff. Saa fore wi derfra i vester en 12 fiering til Faabro,[9] der offuer i suduest och haffde wi en saug paa den venstre haand staaendis strax neden for broen. Denne elff, Faaelff løber synder vd 3 eller .4. pilskud om en ødegaard heder Sollerud[10] liggendis østen

  1. De to her nævnte gaarde, Lille Aker og Sten, kjendes ikke ellers.
  2. Har i den senere tid kun været én gaard, som dog nu er stærkt udstykket og ialfald for den største del indlagt under Kristiania territorium.
  3. Nu Skøien.
  4. Johan Venstermand til Ølstrup, der i aarene 1568 og 1572 omtales i kongebreve som Norges riges kansler. Familiens sidste norske medlem var rimeligvis den jomfru Sofie Venstermand, som omtr. 1650 boede paa Hesby ved Tønsberg; om hende erfares af et kongebrev af 13 Febr. 1642, at hun var en datter af Jørgen Venstermand og den gang tænkte paa at indløse sin faders pantsatte gods. Smlgn. Norsk histor. tidsskr. I, s. 35, note 1 og Langes tidsskr. for vidensk. og literatur, II, s. 336.
  5. Dette navn, der ogsaa forekommer s. 79, maa saaledes allerede paa denne tid have været det almindelig benyttede. Det har følgelig nu mindst tre aarhundreders hævd.
  6. Gaarden Hof, lidt ovenfor Bæstumkilens bund.
  7. Biskopen svigerfader og borgermester i Oslo. Smlgn. s. 90; note 2.
  8. Bæstum ved Bæstumkilen.
  9. Broen over den fra Sørkedalen kommende Lysakerelv eller, som den her kaldes, Faaelv ved det senere spigerverk.
  10. Ved Lysaker paa elvens østre side. Navnet Sollerud staar muligvis i forbindelse ned Selanger, der omtales i beretningen om bøndernes tog til Oslo mod kong Sverre aar 1200 og maa søges paa denne kant.