har været en om og dygtig moder, og det tør nok hænde, at hun har havt en god indflydelse paa sine børn. Da Jens Nilssøn efter moderens død ikke foretog nogen visitatsreise i det hele aar, er det muligt, at dette kan sættes i forbindelse med hans sorg over hendes bortgang.
Den næste, der ved døden blev reven ud af Jens Nilssøns familiekreds, var hans ægtefælle, Magdalena. Hun døde efter henimod tyve aars ægteskab, 12 Februar 1583, paa barselseng, inden endnu forløsningen havde fundet sted, og er formodentlig nogle dage senere bleven begraven i Halvardskirken, hvor andre af hendes slægt have fundet sit sidste hvilested. For Jens Nilssøn har dødsfaldet været et haardt slag. Han synes at have holdt meget af denne sin mangeaarige livsledsagerinde; den maade, hvorpaa han i sit nedenfor nærmere omhandlede digt over sin lille datters død taler om kone og børn, tyder paa, at der inden hans familiekreds har bestaaet et smukt forhold, og i det nedenfor anførte brev fra Rasmus Hjort omtales Magdalena Berg som en kvinde, der var dygtig i husets gjerning. I fortalen til sit skrift Epideigma seu specimen commentationis meditationisque sacrarum literarum omtaler Jens Nilssøn ogsaa sin da nylig afdøde hustru i varme udtryk; med haab om gjensyn paa den yderste dag. Denne fortale er dateret Oslo 4de April 1583 og er stilet til svigerfaderen, Frants Berg, til hvem bogen er dediceret. Han siger: „Si qua mihi esset animi vis et ingenij robur ad huius modi negocia conficienda, id omne occupationes continuæ et crebræ interpellationes facilè mihi adimerent, præsertim in hoc ægritudinis et acerbitatis meæ casu, qui quantus sit, et tua paternitas optimè nouit et sentit, extincta filia sua, erga quam fuit magnum amoris incendium, et omnes pij parentes et coniuges, præsertim illi quorum pectoribus στοφγὰς Deus flagrantiores ingenerarat, facilè cogitatione comprehendunt. Non enim (vt eleganter et verè poëta cecinit) dolor est maior quam cum violentia mortis vnanimi soluit corda ligata fide. Sed meam voluntatem cælestis et generis humani amantissimi patris voluntati propiciæ reuerenter subjicio: qui eam, quam dederat mihi fidam vitæ sociam, piam, honestam, pudicam, sobriam, industriam, quamque suo sapienti consilio ex hac ærumnosa lachrymarum valle ad suæ diuinæ lucis, sapientiæ, iustitiæ et vitæ æternæ fruitionem, die mensis Februarij 12. hora 4. matutina euocatam traduxit, in nouissimo die, qui dies est restitutionis omnium, mihi benignè restituet. Interim virtutum et meri-
Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.
