☿ Then 11. Septembris Bispen visiterer kircken i Vardall.visiterit bispenn Hougs kircke hoffuitkircken i Vardall och hørde her Hans Einerssens predicken som tracterit psal. 105. der aff it stycke.
Siden effter predickenn examinerit bispen folckit i deris christelige børnelerdom oc haffde sin formaning til almuen ther sammestedtz som hand er von at giøre.
Samme dag førend maaltid vaar at ende steg bispenn fra bordet och drog fra Vardall imellum 11. och 12. slet och fulde hannem her Hans i Vardall, Christopher, och Everth Jenssøn, her Hanssis søn, Jacob en vng karl och bispens egne karlle. Och fore wi fra Vardall fra prestegaarden først och i vester 2 pilskud til en gaard liggendis paa den høyre haand kaldis Hørstad hos veyen.[1]
(Derfra ligger Alm Jørgen Krockous gaard i norduest 1 pilskud).
Fra Hørstad fore wi vdj suduest vd for en brat backe ned til en aa som rinder igiennem 1 dall kallis Aadalen och heder aaen Mustad aaën. (Hun kommer norden fra aff nogle vand ½ mijll och løber i Hunde aaen en ½ fiering vesten for fossenn).
Der effter fore wi i suduest igiennem en skouff ½ fiering til Mustad en gaard, liggendis paa venstre haand hos veyen 1 fiering fra prestegaarden i Vardal. Saa fra Mustad i suduest oc i vester 1 fiering offuer en skoug kallis Seuals skoug til it kors, paa den venstre haand ad veyen staaendis. Siden i vester och i vest suduest 2 fieringer igiennom skougen til 1 ødegaard heder Seual,[2] der vaar her Dirick[3] och hans capellan her Peder Frantzen met hester, saa schiffte wi hester. Och bispen gaff her Hans Einersen forloff at fare hiem igien. Men hans søn Jacob fuldis met os til
- ↑ Hørstad ligger, ligesom den straks efter nævnte gaard Alm, lige i vest for Vardals hovedkirke.
- ↑ Fra Hørstad have bispen og hans ledsagere taget nedover mod elven til gaarden Mustad, hvorfra de reiste i en mere vestlig retning frem til Seval. Den nuværende veilinje gaar her mere sydlig; men ogsaa paa den maa den her nævnte Sevalselv passeres. Denne kommer imidlertid ikke saaledes, som det berettes i texten, fra noget større vand, kun af et lidet tjern. Smlgn. hvad der berettes nedenfor under 12 Septbr. om dette „Hillestadvand“ (s. 299, note 1).
- ↑ Hr. Didrik Kjeldssøn var allerede 1575 sogneprest til Land (Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 162, a). Efter Svendsen (anf. st. II, 2, s. 1300) skal han være kaldet til sogneprest i 1550 og være død 1603 i en alder af 93 aar. Af det ovenfor, s. 291, note 4 meddelte fremgaar, at han allerede maa være død 1601.
