myrer aff aasen 1 fiering och kaldis Bukeaaen løber i sødoust vdj Storaa en halffiering). Derfra i øster en ½ fiering droge wi til en liden aa, kallis Markings aa, offuer en liden bro i øster kallis Markingsbro.
Denne aa kommer aff norduest 1 fiering aff aasen oc løber i Storaa i synder strax vesten for en gaard Marcking[1] som wi haffde paa den høyre haand der wi komme offuer broen, och ligger samme gaard til Ringesager, en ½ mijll fra Segals kircke annex til Byrj.
Siden fore wi fra Marking i øster ½ fiering til Skaadin[2] liggendis paa den høyre haand. Saa derfra i øster offuer en stor ødegaard kaldis Ethenstad,[3] som haffuer bygde gaarde 2 eller 3. Siden fore wi derfra i sudost igiennem en liden skoug til en gaard kallis Roglj,[4] der boer skiusskipperen, der vaare wi framme, och sagde folckene at hesterne tøffuede der synden for nedre ved stranden paa den vey som ligger fra Vardall, och mente at bispen schulle haffue kommit den vey fram, der vaar och her Christiern i Byrj.
Lige øster derfra ligger Ringesager kircke ½ mijll offuer vandet.
Strax synden for Roglj rinder Storaa vd i Miøs.
Siden droge wi derfra i nordosth och i nord 3 eller 4 pilskud til en liden gaard heder Lider oc fore wi igiennem gaarden. Saa therfra i nord langs vd met Miøs ½ mijll til en bro heder Skulesbro der offuer i norduest; Der vnder rinder en elff, kommer vesten aff aasen 1 fiering aff myrer oc løber øster vdj Miøs. Siden droge wi i norduest 2 pilskud til en gaard heder Skulaass liggendis paa den høyre haand, strax hos veyen 1 pilskud.[5]
Derfra atter i norduest op for en brat backe kallis Klundebykleff, och komme til Klundeby, liggendis paa den høyre haand,
- ↑ Markeng.
- ↑ Skøien.
- ↑ Etnestad.
- ↑ Rolid.
- ↑ Veien nordover lange Mjøsen farer forbi gaardene Lier og Skulhus; i nærheden af den sidste passeres Skulhusbækken. Derpaa have de reisende taget tilvenstre, op forbi Klunby, Skjønsby og Melby frem til Biri prestegaard. Melby siges her at være første gaard i Biri prestegjæld, idet nemlig den saakaldte Redalens fjerding paa denne tid hørte til Ringsaker, medens den nu er henlagt under Biri.
